Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Reportage fra en svensk skærehave

Det er berusende at dyrke sommerblomster. At kunne pynte sin mad og velsigne sig selv og andre med smukke buketter hele sommeren og ind i efteråret er en gave. Vi besøger det biodynamiske jordbrug på svenske Skillebyholm, der hvert år dyrker titusindvis af sommerblomster.

Sommerblomster er en kilde til dyb glæde og stor tilfredshed, og med deres lange blomst­ ringsperiode er de også gode for insektlivet. De har dermed helt berettiget en plads i haven – enten for sig selv som skærehave, som indslag i staudebedet eller som kontrast til alt det grønne i køkkenhaven. Her kan man sågar bruge nogle af dem til at holde skadedyr væk. 

Kæmpe skærehave 

I de sidste mange år er jeg kommet på Skillebyholm, 50 km syd for Stock­holm, for at undervise i at tegne have­ planer i hånden. Og hvert eneste år har jeg beundret deres smukke skærehave. På Skillebyholm har man siden 1974 udbudt uddannelser i biodyna­ misk dyrkning, herunder læren om de enårige blomster og deres forskellige stadier. I over 30 år har danskfødte Hanna Saugbjerg stået for denne del af undervisningen, og i den anledning har hun anlagt en stor skærehave til inspiration for eleverne og til salg i stedets plantebod – både i potter og som “selvpluk”. 

»Drivkraften for mig er skønheden og det at vække folks lyst og vilje til at sanse og komponere farver og form i fantasifulde buketter,«
siger Hanna Saugbjerg.

Bede med vildt præg 

Hvert år komponerer hun to­tre lange, sammensatte bede i forskellige nuan­ cer, mens resten af bedene består af en­to arter i fine kompletterende sammensætninger. De fleste planter forkultiveres, men Hanna Saugbjerg sår dog stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, solsikke, Helianthus, rundbladet hare­ øre, Bupleurum rotundifolium ‘Griffithii’, og dusksalvie, Salvia viridis, direkte på friland. De imponerende, lange, sammensatte bede konstruerer Hanna til inspiration ud fra et system med 11-12 forskellige planter, der i et mønster af 6 x 2 arter (1 art = 0,25 m2) gentages og spejles igen og igen i bedets fulde længde. Her blander hun græsser med sommerblomster og tilstræber et lidt vildere præg inspireret af den hollandske havearkitekt Piet Oudolf og wild gardening-trenden.

»Jeg understøtter det vilde præg i bedene ved også at blande forskellige skærmplanter ind. Samtidig bidrager de med en lethed i udtrykket.« Bedene sammensættes først og fremmest ud fra farver og form, men Hanna Saugbjerg tænker også et sædskifte ind i sit valg af blomster; for eksempel kan læbeblomster ikke lide at stå samme sted to år i træk. »Man skal huske på, at planterne skal skifte plads fra år til år. Ærteblomster og især sommerasters, Callistephus chinensis, får meget let kransskimmel, og så går det galt, hvis de kommer til at vokse på samme sted følgende år. Pas også på med at give for meget gødning til stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, for så får de en frodig bladvækst i stedet for masser af blomster,« råder den erfarne gartner.

Selvsåning giver naturligt udtryk

Ud over de store, sammensatte bede lader Hanna Saugbjerg resten af blomsterrækkerne bestå af en-to arter, og selvom der er system i skærehaven på Skillebyholm, gives der også plads til naturens gang. »Mange enårige blomster sår sig selv i bedene, og det kan man bruge som en ledetråd til, hvor planterne trives bedst, for de vil spire netop dér, hvor de har de bedste vækstbetingelser. Nogle af de selvsåede får lov til at overleve og er på den måde med til at bidrage til et mere selvgroet udtryk.«

Som en del af sommerblomstafsnittet på Skillebyholm er der anlagt en udstillingskøkkenhave på 100 m2. Her er der inspiration til sammensætning af grøntsager og sommerblomster, der støtter hinandens vækst og mikroliv. Der er halm på gangene, og her sker sædskiftet ved hvert år at rotere bedene rundt i en cirkel.

Biodynamisk tilgang

Der tænkes overordnet holistisk på Skillebyholm – også i skærehaven. Frøene sås i deres egen jordblanding uden for meget næring – en blanding af 40-65 % bladkompost, 30-50 % spagnum og 5-10 % grus. Frøene er økologiske, og der er fokus på også at tilgodese insekterne i valget af blomster. Helst vil man gerne skabe gode forhold for bestøverne – og undgå skadedyrene. Generelt styrkes planterne af den biodynamiske dyrkningsmetode, ligesom sædskifte og bevidst sammensætning af forskellige plantefamilier også gør sit til, at der ikke opstår mange sygdoms- og skadedyrsangreb. 

I drivhusene kan man dog godt være plaget af små fluer, som lægger deres æg i potterne, og hvis larver spiser de nye planterødder. Fluerne fanges ved hjælp af fangplader. Er der bladlus, behandles de med insektsæbe. 

På friland er kålsommerfuglens larver den største udfordring. Man venter helst på deres naturlige fjender som mariehøns og ørentviste, men det kan være nødvendigt at gribe til midlet Turex, der er godkendt til økologisk dyrkning, men som i Danmark ikke er tilladt for private haveejere.

Festen slutter i september 

I maj starter salget fra planteskolen. Her er det mest grøntsager og stauder i potter, mens salget af snitblomsterne først topper i juli, hvor de står allerflottest. »August er nu også fin,« pointerer Hanna Saugbjerg, »og så er det hele slut til høstfesten i starten af september.« Da er der udsolgt og risiko for, at nattefrosten begynder at sætte ind.

Hanna Saugbjergs 9 favoritter 

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queen Red Lime', skærehave
Foto: Rikke Thiirmann Thomsen

1. Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queen Red Lime’.

 

Vild gulerod, Daucus carota ‘Dara’, skærehave
Foto: Flickr

2. Vild gulerod, Daucus carota ‘Dara’.

 

Jomfru i det grønne, Nigella damascena ‘Miss Jekyll’, skærehave
Foto: Flickr

3. Jomfru i det grønne, Nigella damascena ‘Miss Jekyll’.

 

Indianermynte, Agastache ‘Globetrotter’, skærehave
Foto: Rikke Thiirmann Thomsen

4. Indianermynte, Agastache ‘Globetrotter’.

 

Dungræs, Pennisetum villosum, skærehave
Foto: Flickr/Tim Waters

5. Dungræs, Pennisetum villosum.

 

Haveløvemund, Antirrhinum majus ‘Rocket Pink’, skærehave
Foto: Flickr

6. Haveløvemund, Antirrhinum majus ‘Rocket Pink’.

 

Tandstikkerurt, Ammi visnaga ‘Green Mist’, skærehave
Foto: Flickr

7. Tandstikkerurt, Ammi visnaga ‘Green Mist’.

 

Håret solhat, Rudbeckia hirta ‘Indian Summer’, skærehave
Foto: Flickr

8. Håret solhat, Rudbeckia hirta ‘Indian Summer’.

 

Enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Magic Night’, skærehave
Foto: Rikke Thiirmann Thomsen

9. Enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Magic Night’.

 

Gode råd til at skabe din egen skærehave 

1.    Gå på udkig efter frø fra blomster, du bedst kan lide. Find evt. inspiration i sensommeren, hvor mange skære- haver stadig er i fuldt flor. Tænk især på at vælge sorter, der kompletterer hinanden i formen, og gå efter de høje sorter, så du kan skabe store buketter. 

2.    Reservér et stykke jord i den solrigeste del af haven – gerne som en del af køkkenhaven, men sørg for, at der er plads nok til, at blomsterne kan udvikle sig som beskrevet på posen, og til, at du kan komme ind mellem rækkerne og skære uden at ødelægge noget. 

3.    Bestem dig for, om du vil: 

  • Så i rækker med en eller to arter sammen direkte på friland (det nemmeste).
  • Blande dine arter vilkårligt i et større område (det kan være svært, fordi planterne kan komme til at stå for tæt, og det kan være svært at se forskel på spirer af ukrudt og sommerblomster).
  • Sammensætte mere specifikt vævede bede. Her skal du forkultivere alle dine planter for at kunne styre afstand og sammensætning (dette er klart det mest tidskrævende).

Tips til høst 

Høst helst om morgenen, inden det bliver for varmt, og direkte i en spand med vand, hvor stilkene kan være støttet et godt stykke oppe. Fjern blade fra den nederste del af stilken. Sæt dem gerne et køligt sted, og lad dem trække vand et par timer, inden de arrangeres i skønne buketter.