Sådan skaber du et smukt staudebed
Her får du havearkitekt Ellen Lærke Jørgensens tips til, hvordan du skaber et smukt staudebed.
Staudebede er blomsterglæde, og de kan være et imponerende miks af farver, blade og plantestrukturer eller meget enkle i udtrykket. Men nogle gange lever virkeligheden ikke helt op til drømmen.
Måske hører du til de haveejerne, der har oplevet at bruge tid, penge og kræfter på at tilplante drømmebedet med alle favoritterne for blot at konstatere, at noget gik galt.