Familie, slægt og art: Slægten akeleje hører under ranunkelfamilien. Der findes 120 vildarter, og almindelig akeleje, Aquilegia vulgaris, er den art, vi oftest dyrker som prydplante i Danmark.

Oprindelse: Almindelig akeleje er hjemmehørende i Europa med Danmark som nordgrænse. Den menes at være vildtvoksende på Bornholm, mens det er forvildede havesorter, der findes i resten af landet.
Karakteristika: Yndige, nikkende blomster, hvor de yderste fem kronblade er omdannet til nektarsporer.

Blomstring: Især maj-juni, men afhænger af art.

Størrelse: 10-100 cm afhængigt af art.

Vækstkrav: Alm. akeleje foretrækker fugtig, muldet jord og helst let skygge. Gerne i et skovbundsbed, men klarer sig under de fleste forhold, også i fuld sol. Andre arter kan have særlige krav.

Sundhed: Alm. akeleje er sund og hårdfør, og den almindeligste skadevolder er den lille minérflue, som gnaver gange i bladvævet, men som i øvrigt er helt uskadelig.

Når akelejerne er afblomstret omkring 1. juli, ser de lidt kedelige ud, og man kan klippe de grønne frøkapsler af. Man kan også lade dem sidde, til de er brune og tørre, og lade frøene så sig selv. Vil man forære frø til venner og bekendte, skal man samle de brune, modne frøkapsler. Ganske få kapsler giver frø nok til alle. De kan sås med det samme eller gemmes køligt til foråret.

Det engelske navn for akeleje er columbine, der stammer fra det latinske columba, der betyder due. Det hentyder til de fem duehoveder, som sporerne med lidt god vilje danner. Og for at blive i fugleverdenen, så betyder det botaniske navn, aquila, ørn – måske fordi sporerne ligner en ørneklo.

Nora Barlow var en engelsk planteforsker, som dyrkede akelejer i sin private have, og da hun forærede frø til sin ven forædleren Alan Bloome, opkaldte han en serie af hybrider efter hende. Nora Barlow studerede plantegenetik på bl.a. University of Cambridge i starten af 1900-tallet. Hun arvede interessen for genetik fra sin farfar, den berømte Charles Darwin, og hun var selv en pioner inden for forædling af især primula.