Kender du: Baltisk persille

Drømmer du om et staudebed med lethed, højde og et naturligt præg? Baltisk persille, Cenolophium denudatum, er en staude i skærmplantefamilien, Apiaceae, der kombinerer ynde med robusthed. Samtidig er den nem at dyrke, giver masser af blomsterglæde og passer ind i de fleste haver

Hvordan ser den ud?

Baltisk persille er en urteagtig plante, som i haven dyrkes for sine fine, hvide skærmblomster og det lette, mørkegrønne, fligede løv.

Det er en robust, men elegant, staude med et let udtryk, der danner en ca. 50 cm bred tue ved jorden, hvorfra der vokser løv og stængler, som undertiden kan være purpurfarvede.
Blomsterne sidder i flade, hvide skærme, der er sammensat af mange små, lysegrønne eller cremehvide blomster. Blomsterstænglerne bliver typisk 70–150 cm høje, så skærmene svæver som lette skyer over bedet.

Planten har en lang blomstringsperiode - fra juni til august - hvor blomsterne er en sand insektmagnet, der især tiltrækker bier og sommerfugle.

Når den afblomstrer, pryder de smukke frøstande længe, så lad være med at beskære dem, men lad dem stå vinteren over til det tidlige forår. Det giver struktur og fugleliv i bedet.

Baltisk persille minder meget om flerårig vild kørvel, Anthriscus sylvestris, og vild gulerod, Daucus carota.

Kun til pryd

På trods af at baltisk persille tilhører samme familie som persille, gulerod og fennikel, kan den desværre ikke spises - selv om navnet prøver at bilde dig noget andet ind. Den dyrkes udelukkende som prydplante.

Det er generelt værd at være forsigtig med skærmplanter, da denne familie rummer både spiselige og giftige planter, fx skarntyde, Conium, og kæmpebjørneklo, Heracleum mantegazzianum, som kan ligne hinanden. Man bør kun spise planter, der er entydigt identificerede og kendt som fødeplanter, så nyd baltisk persille for dens elegante blomster og struktur i haven – ikke i køkkenet.

Læs meget mere om dyrkning, pasning og pleje af baltisk persille herunder...

Hvor kan den gro?

Baltisk persille er fleksibel og trives i både sol til halvskygge og klarer sig godt i de fleste veldrænede jordtyper, men den foretrækker let fugtig, ikke-vandmættet jord.

Den klarer kortere tørkeperioder, når den er etableret, men blomstrer rigest i jord, der ikke tørrer helt ud. I tør og meget mager jord kan den have svært ved at etablere sig.

Baltisk persille er generelt sund, problemfri og fuldt hårdfør i Danmark, da den er vindstærk og tåler temperaturer ned til -20 °C.
Snegle kan tage de spæde skud, og bladlus kan forekomme i varme perioder, men de kan spules væk.

Hvor kommer den fra?

Baltisk persille er hjemmehørende i Øst- og Centraleuropa samt dele af Vestasien. Den forekommer naturligt i bla. Baltikum, Polen, Ukraine og det vestlige Rusland samt i områder omkring Kaukasus og det nordlige Tyrkiet. I naturen vokser den især på fugtige enge, i floddale og ved skovbryn, hvor jorden er næringsrig og fugtig uden at være vandmættet.

Prisbelønnet haveplante

Baltisk persille har modtaget ”Award of Garden Merit” fra Royal Horticultural Society (RHS) – en anerkendelse, der gives til planter med særlig høj haveværdi.

For baltisk persille er det især, at den kombinerer æstetik og robusthed gennem dens elegante, luftige blomsterskærme, der giver struktur i bedet over en lang periode, samtidig med at den er sund og nem at dyrke under almindelige haveforhold.

Udmærkelsen er bl.a. givet fordi baltisk persille kombinerer æstetik og robusthed, ligesom den er sund og nem at dyrke under almindelige haveforhold.

Sådan bruger du baltisk persille

Baltisk persille er en af de planter, der binder et bed sammen, og som ikke nødvendigvis spiller hovedrollen i haven, men får resten af planterne til at spille bedre sammen. Den står både flot, når den blomstrer, men har også en rigtig flot silhuet i vinterbedet.

Baltisk persille kan anvendes:

• Som let slør mellem kraftige stauder
• I natur- og præriebede sammen med græsser
• I skærehaven
• I insektvenlige beplantninger

De fine, hvide skærme svæver på næsten bladløse stængler og skaber transparens i beplantningen. Brug den mellem kraftige stauder som solhat, storkenæb eller høje staudesalvier.

Planten passer godt i løse, naturprægede beplantninger – eksempelvis sammen med prydgræsser. Baltisk Persille fungerer godt i gentagelser - plant den i mindre grupper, så de hvide skærme dukker op som rytmiske nedslag i beplantningen.

Blomsten og frøstanden fra baltisk persille gør sig godt i buketter, hvor de fungerer godt som fyld mellem større blomster. Blomsterne har et vaseliv på ca. fem dage, mens tørre frøstande, kan holde i ugevis.

Baltisk persille er særligt attraktiv for bier, svirrefluer og andre bestøvere. De mange små blomster i hver skærm giver nem adgang til nektar og pollen. I en biodivers have fungerer den derfor både som prydplante og som vigtig fødekilde.

Er du vild med skønne skærme?