Drømmer du om et staudebed med lethed, højde og et naturligt præg? Baltisk persille, Cenolophium denudatum, er en staude i skærmplantefamilien, Apiaceae, der kombinerer ynde med robusthed. Samtidig er den nem at dyrke, giver masser af blomsterglæde og passer ind i de fleste haver

Hvordan ser den ud?

Baltisk persille er en urteagtig plante, som i haven dyrkes for sine fine, hvide skærmblomster og det lette, mørkegrønne, fligede løv.

Det er en robust, men elegant, staude med et let udtryk, der danner en ca. 50 cm bred tue ved jorden, hvorfra der vokser løv og stængler, som undertiden kan være purpurfarvede.
Blomsterne sidder i flade, hvide skærme, der er sammensat af mange små, lysegrønne eller cremehvide blomster. Blomsterstænglerne bliver typisk 70–150 cm høje, så skærmene svæver som lette skyer over bedet.

Planten har en lang blomstringsperiode - fra juni til august - hvor blomsterne er en sand insektmagnet, der især tiltrækker bier og sommerfugle.

Når den afblomstrer, pryder de smukke frøstande længe, så lad være med at beskære dem, men lad dem stå vinteren over til det tidlige forår. Det giver struktur og fugleliv i bedet.

Baltisk persille minder meget om flerårig vild kørvel, Anthriscus sylvestris, og vild gulerod, Daucus carota.

Kun til pryd

På trods af at baltisk persille tilhører samme familie som persille, gulerod og fennikel, kan den desværre ikke spises - selv om navnet prøver at bilde dig noget andet ind. Den dyrkes udelukkende som prydplante.

Det er generelt værd at være forsigtig med skærmplanter, da denne familie rummer både spiselige og giftige planter, fx skarntyde, Conium, og kæmpebjørneklo, Heracleum mantegazzianum, som kan ligne hinanden. Man bør kun spise planter, der er entydigt identificerede og kendt som fødeplanter, så nyd baltisk persille for dens elegante blomster og struktur i haven – ikke i køkkenet.

Læs meget mere om dyrkning, pasning og pleje af baltisk persille herunder...