Mangebladet lupin – smuk men invasiv
Mangebladet lupin kendes også som staudelupin. Den er smuk, men ikke helt uproblematisk. Det er en invasiv plante, som udgør en trussel mod sårbare naturområder. Læs hvad du skal være opmærksom på, hvis du har den i haven, og hvilke alternativer du med fordel kan vælge.
Mangebladet lupin, Lupinus polyphyllus, kaldes også for staudelupin. Det er en smuk og statelig staude, som oprindeligt stammer fra Nordamerika og blev indført som prydplante i Europa i begyndelsen af 1800-tallet.
Det første fund i den danske natur blev gjort i 1908 på Fyn. I dag vokser den i det meste af landet og ses hovedsageligt langs veje og i grøftekanter, langs jernbaner, ved grusgrave samt på sandjorde.
Den tilhører ærteblomstfamilien og de mange blomster sidder samlet i en lang opret klase og kan variere i farverne fra lilla, rosa og hvid. Men på trods af sit smukke ydre er den på Miljøstyrelsens liste over invasive arter.
Hvorfor er mangebladet lupin invasiv?
Så længe mangebladet lupin vokser inden for havelågen, er den sjældent et problem, men i det øjeblik at den finder vej ud i naturen, så mister vi kontrollen. Mangebladet lupin etablerer sig nemt på næringsfattige jorde. Her fikserer den kvælstof, og dermed bliver jorden mere næringsrig. Det gør det svært for de mere spinkle planter, der er tilpasset et nærrigsfattigt miljø, at klare sig, og de vil med tiden forsvinde helt.
Det er på de næringsfattige jorde at vi typisk finder en stor artsrigdom af blomsterplanter, som også mange truede insekter og dyr baserer deres liv på. Derfor er det problematisk når disse biotoper forsvinder. Plantearter forsvinder og dermed også mange insekter og dyrs fødegrundlag.
Sådan bekæmpes mangebladet lupin
I områder hvor mangebladet lupin viser sig som en trussel mod den oprindelige plantevækst kan den bekæmpes forholdsvis nemt. Ved at rykke planten op med rod inden frøene modner, kan den bekæmpes effektivt. Ligeledes har det vist sig at man ved slåning 2 gange årligt i 3-5 år kan komme problemet til livs. Første slåning skal optimalt ske inden blomstring, og anden slåning foretages to måneder senere.
Mangebladet lupin kan stadig købes
I de fleste danske havecentre er det muligt at købe mangebladet lupin, både som frø og planter. Ligeledes er den at finde i mange frøblandinger. Det gør det til en stor udfordring at beskytte naturen mod spredning, og derfor er det vigtigt at havejerne er opmærksomme på plantens spredningspotentiale.
Det svenske frøfirma Impecta har valgt at tage mangebladet lupin ud af deres sortiment, for at undgå spredning. Dette vil dog først få en stor effekt, hvis flere frøfirmaer og planteproducenter følger efter.
Har du mangebladet lupin i haven?
Hvis du har mangebladet lupin i haven, så hold øje med om den breder sig ukontrolleret, og klip frøstanden af inden bælgene modnes og åbner sig så frøene spredes.
Har du naturen som nabo, hvor der er en risiko for at lupinerne kan sprede sig til og ødelægge sårbare naturområder, bør du helt undgå mangebladet lupin i haven.
De bedste alternativer til mangebladet lupin
Hvis man er glad for lupiner, men vil undgå den problematiske mangebladet lupin, Lupinus polyphyllus, så er der alternativer der kan overvejes.
Uldlupin, Lupinus mexicanus, er enårig. Blomsterstanden ligner meget mangebladet lupin, men er væsentlig mindre. Farven varierer mellem hvid, sart rosa, rosa og lilla og hver enkelt blomst er ofte tofarvet. Planten bliver 60-70 cm høj. Den kan sås direkte på voksestedet i april-maj og blomstrer i juli-august.
Gul lupin, Lupinus luteus, bruges mest som grøngødningsplante, hvor man udnytter plantens kvælstoffikserende egenskaber. Men man kan samtidig glæde sig over de duftende gule blomsterstande i juli-august. Den bliver ca. 70 cm høj.
Farvebælg, Baptisia australis, er en kraftig staude med karakteristiske spir af ærteblomster. Den bliver 1-1,5 meter høj og blomstrer i maj-juni. Der findes sorter i flere forskellige farver. Er ekstrem tørketålende når først den er etableret.
Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea, er en to-årig plante eller kortlivet staude, som gerne selvsår. Den er hjemmehørende, og almindelig i det meste af landet. Den bliver 50-150 cm høj, afhængig af vækstforholdene. Der findes mange sorter og farverne spænder fra hvid, rosa, violet, fersken og gul. Blomstringen falder i juni-august.
Haveløvemund, Antirrhinum majus, er en enårig plante der kan overvintre i milde vintre, men ellers gerne selvsår. Den bliver 40-50 cm høj. Blomsterstanden er oprette spir og fjerner man de afblomstrede stande, strækker blomstringen sig det meste af sommeren. Der findes mange sorter i mange farver.