Pomeranshøgeurt, Hieracium aurantiacum, har karakteristiske orange, behårede kurvblomster, der fanger en med en orange glød, kun få blomster kan præstere. Faktisk er blomsterhovedet flerfarvet; yderst er det stærkt orange, mens det ved midten er gult. Plantens stængel er bladløs, og vokser fra en roset af lancetformede blade.

Pomeranshøgeurtens naturlige voksested er grøftekanter og enge, men den er i tilbagegang. Til gengæld rykker den nu ind i haverne – blandt andet fordi planteskolerne har fået øjnene op for den lille, undseelige plante.

Den stammer oprindeligt fra syd– og mellemeuropa, hvor den vokser villigt i den tørre og grusede jord. Planten er altså ret nøjsom og vokser bedst i den lette jord og med rigeligt lys.

Jeg plantede for et par sæsoner siden et par pomeranshøgeurt i min have. De står i en vild del af græsplænen, hvor de vokser mellem mine hosta af forskellige størrelse. Pomeranshøgeurten har nu bredt sig, så den dukker skødesløst op forskellige steder i hostabeplantningen. Deres blomsterfarve danner flot kontrast til hostaernes dominerende friskgrønne farve. Plantestedet er ikke ideelt, da netop hosta har store, skyggende blade, men indtil videre går det.

Pomeranshøgeurt formerer sig ved både udløbere og frø.