Storblomstret kulsukker - en effektiv bunddækkeplante
Storblomstret kulsukker er en dejlig plante, og en formidabel ukrudtsbekæmper.
Camilla Plum skriver i sin bog ”Blomster,” at mange slags ”kulsukker skal man ikke spøge med, de er umulige at udrydde igen og egner sig kun til meget vilde haver eller sommerhusgrunde.” Og det er ganske rigtigt, at den regnes for at være en farlig plante at bringe ind i haven, fordi den spreder sig og risikerer at udkonkurrere andre planter.
Men der er undtagelser, og storblomstret kulsukker, Symphytum grandiflorum, er en dejlig en af slagsen. Den er en formiddabel ukrudtsbekæmper, og jeg forsøger mig nu på andet år med denne lille, fine plante i et bed, der ellers er plaget af skvalderkål.
Mynten gav op
Storblomstret kulsukker er ca. 20 centimeter høj, har cremehvide, klokkelignende blomster og kan gro stort set overalt. Skygge er ingen hindring.
Den er meget kraftig i væksten og kan tage kampen op med det mest sejlivede, flerårige ukrudt. Planten er derfor et smukt og effektivt alternativ, når lugning ikke kan få bugt med de standhaftige ukrudtstyper som f.eks. kvikgræs og skvalderkål.
Jeg har forsøgt mig med planten i et bed bagerst i haven. Her har skvalderkålen godt fat; bedet består af en stor syren, et par roser, lupin, stor tusindstråle og et par røllike. Bedet er et forhåndværende krydderurtebed, så der er også rester af mynte og citronmelisse på stedet.
Det er et bed, der ikke er nemt at luge. Beplantningen er tæt og jorden ikke specielt gennemarbejdet. I bedets ene ende stod der gennem nogle år en ret kraftigtvoksende mynte, som jeg forventede kunne stå distancen, men skvalderkålen har efterhånden overtaget.
Skvalderkålens overmand?
Jeg gravede mynten op og fjernede så mange skvalderkålrødder, som det var muligt, og plantede derefter storblomstret kulsukker i området. Den står nu på anden sæson; skvalderkålen stikker et par blade op hist og pist, men det er kun få i forhold til, hvad man kunne forvente af den livskraftige ukrudtsplante.
Planen er at dele kulsukkerplanterne til efteråret. De formeres fint ved deling, og de nye planter skal ud på de arealer i bedet, som lige nu er præget af skvalderkål og ikke så meget andet. Forhåbentlig kan det bremse skvalderkålens fremmarch, så bedets øvrige planter ikke trues på længere sigt.
Storblomstret kulsukker blomstrer i maj. De år hvor fåret er mildt, kan blomstrigen begynde allerede i midten af april.
Planten er vintergrøn og gør sig godt i bedkanter, hvor de fine klokker ses ekstra tydeligt.
Storblomstret kulsukker, Symphytum grandiflorum. Foto: Andrew Curtis