HAVEREJSE TIL SYDVESTENGLAND 2026
Haveselskabet Frederikssund vil gerne invitere jer til at deltage i vores haverejse til Sydvestengland i efteråret 2026.
Sydvestengland har et dejligt haveklima og derfor en perlerække af smukke haver.
På denne haverejse ser vi et bredt udvalg af spændende, kendte og mindre kendte, men mindst lige så
interessante haver i grevskaberne Somerset, Dorset, Devon og Cornwall. Vi besøger en af det engelske
haveselskabs haver, og derudover store og mindre private haver. Vi skal se
køkkenhaver med frugttræer i mange former, skovhaver, subtropiske haver, prydhaver etc.
Her følger en kort beskrivelse af nogle af højdepunkterne:
Rejsen foregår med fly og egen bus på hele turen. Første stop er Bruton i Somerset, hvor vi bl.a. besøger The
Newt, som først og fremmest er et landbrug med en utrolig have.
De næste 2 dage besøger vi den subtropiske have Abbotsbury Subtropical Gardens i Dorset fra 1765. En utrolig frodig have – som at gå i en jungle. Derudover en have i Devon og slutteligt når vi også lige at deltage i havedagen/plantedagen på Forde Abbey.
Derefter går rejsen videre ind i Cornwall, hvor Eden Project er et af højdepunkterne med deres kæmpe Biomes (drivhuse).
I Cornwall besøger vi bl.a. også Trebah Garden, som blev påbegyndt for 180 år siden. Om man går nede i dalen under kæmpe Gunnera eller oppe i højderne under de gamle træer og ser ned i dalen, bliver man overvældet over frodigheden. En perle af en have.
Tilbage i Devon besøger vi bl.a. det engelske haveselskabs have, RHS Rosemoor, og ser bl.a. deres imponerende køkkenhave.
Vi bor 2 nætter ved den engelske riviera i Torquay, derefter 3 nætter i Cornwall, inden vi tager en overnatning på vej mod lufthavnen.


