2-DAGS BUSTUR TIL MØN/LOLLAND MED 6 FORSKELLIGE HAVER
Kom med på en hyggelig haverejse. Vi besøger 3 haver på Møn og 3 haver på Lolland - med overnatning på hotel i Maribo.
NORDSJÆLLANDS REJSEGRUPPE inviterer HAVESELSKABETs medlemmer på bustur til Møn og Lolland med overnatning på Hotel Søpark i Maribo. Vi besøger 6 meget forskellige haver - 3 på Møn den 1. dag – og 3 på Lolland 2. dag.
PRISEN ER INKL.:
Alle entréer, alle måltider/kaffepauser, overnatning og transport - undtagen drikkevarer v. aftensmaden.
Pris for enkeltværelse (12 stk.): 2.350 kr. OBS - ALLE ENKELTVÆRELSER ER NU UDSOLGT.
Pris for dobbeltværelse pr. pers.: 2.100 kr.
Pris for ikke-medlemmer: + 300 kr. ekstra.
BUSSEN SAMLER OP 2 STEDER:
Mødetid Kl. 7.15 i Hillerød: P-plads Teglgårdssøen, Hammersholtvej 18, Hillerød. Gratis parkering.
Mødetid kl. 7.45 i Buddinge: Busholdepladsen v. Buddinge S-tog station, Buddingevej 270, 2860 Søborg.
Der er gratis P-plads bag ved Kvickly/busholdepladsen v. Buddinge Station. Indkørsel fra Klausdalsbrovej.
Tilmelding senest 31. maj – efter princippet ’Først til mølle’. Tilmeldingen er først gældende, når betalingen er lagt. Tilmelding kan ske på Rudersdal, Furesø og Gentoftes hjemmesider. Følg linket. (Det er muligt at få refunderet hele beløbet frem til 1. juni - eller hvis der er for få tilmeldte.)
KORT PRÆSENTATION AF HAVERNE: (Læs mere på linket: 'HAVEREJSE - MØN_LOLLAND'
DAG 1 - MØN:
- HAVE er en stor alsidig have i Langebæk m. sømiljø, orangeri til afslapning, bede med sensommer-stauder, buske, træer og stedsegrønne hække, der er smukt klippet i forskudte, grafiske former. Derefter FROKOST på Cafe Borre.
- HAVE er i Borre på Møn. Den store have er kåret som ’Danmarks Skønneste’ af TV2. Fantastisk køkkenhave, svævende pavillon på blomsterengen, 100-årig æblelund, smukt klippede hække og figurklippede buske, farverige staudebede.
- HAVE er hos Reiter&Reiter på Møn, der har en 2.500 m2 rund køkkenhave som er helt fantastisk, og en stor blomster-skærehave m. stauder og sommerblomster, sø, tunneldrivhus, staudebede, frugtlund osv. Kørsel til Hotel Søpark, Maribo. Fællesspisning og aftenhygge på hotellet.
DAG 2 - LOLLAND:
- HAVE er BLANSHAVEN, som er en 3.000 m2 plantesamlerhave med forskellige haveafsnit med bl.a. haveorkidéer, sø, rosenhave, alpine planter/kalkbed, mange stedsegrønne. Der er PLANTESALG.
- HAVE er i HORSLUNDE. En 10.000 m2 meget dekorativ og velholdt have med formklippede buske/træer og mange staudebede i organiske former. PLANTESALG. FROKOST i haven.
- HAVE er PETERS HAVE på 55.000 m2, der er en BOTANISK have med arboret med sjældne træer, buske, og mange store haveafsnit med forsk. arter og sorter indenfor samme familie. PLANTESKOLE.
Hjemkørsel. Tilbage i Nordsjælland ca. kl. 19.
LINK til 'HAVEREJSE - MØN/LOLLAND' for at se og printe yderligere beskrivelse af haverne.
https://haveselskabet.dk/media/c2nljg1r/haveselskabet-haverejse-m%C3%B8n_lolland.pdf
NORDSJÆLLANDS REJSEGRUPPE er et samarbejde mellem HAVESELSKABET Rudersdal, Furesø og Gentofte. (Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i programmet.)
Download tilmelding via knappen - kun hvis du har adgang til word - ellers skriv en mail, så sender vi de praktiske spørgsmål vedr. turen.
Download tilmelding














