Kender du til Haveselskabet?

Haveselskabet er en nonprofitforening hvilket betyder, at vi bruger alle midler til havesagen og vi gør det i fællesskab. Vi dyrker haveglæde med omtanke for den omkringliggende natur. Vi arbejder for at støtte biodiversiteten og er imod brugen af sprøjtemidler og vi går aldrig på kompromis med troværdigheden. 𝗩𝗶 𝗵𝗮𝗿 𝟯 𝗴𝗿ø𝗻𝗻𝗲 𝗷𝘂𝗹𝗲𝗴𝗮𝘃𝗲𝗶𝗱𝗲𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗱𝗶𝗴: 𝗚𝗶𝘃 𝗲𝗻 𝗴𝘂𝗹𝗲𝗿𝗼𝗱, 𝗲𝗻 𝗯𝘂𝗸𝗲𝘁 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗱𝗹𝗲𝗺𝘀𝗸𝗮𝗯 𝗶 𝗷𝘂𝗹𝗲𝗴𝗮𝘃𝗲. 𝗟æ𝘀 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗺 𝗱𝗲𝘁 𝗵𝗲𝗿 𝗽𝗮̊ 𝗵𝗮𝘃𝗲𝘀𝗲𝗹𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲𝘁.𝗱𝗸. 𝗚𝗢𝗗 𝗝𝗨𝗟

Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Nyt havedesignprogram, du selv kan bruge

Tegn din drømmehave – med hjælp fra Kinna. Skal der ske noget nyt i din have? Og har du mod på at tegne nogle af ideerne dertil selv? Så kan du få hjælp til det via computerprogrammet Garden Sketcher, som elektroingeniør Kinna Majvig Sørensen skabte, da hun selv var nybagt haveejer og stod og manglede lige netop sådan et program.

Sådan opstod Garden Sketcher

”Ideen til Garden Sketcher fik jeg efter at have deltaget i et par havedesign-kurser online og som nysgerrig, nybagt haveejer stadig havde lyst til mere viden. Efter kurserne ledte jeg f.eks. efter et program til at tegne mine idéer med, og der lykkedes det mig ikke at finde noget, der helt opfyldte alle de ønsker, jeg havde, bl.a. at kunne tegne min egen have ind og placere og flytte rundt på planter. Da jeg til daglig arbejder som softwareudvikler, begyndte jeg derfor at lege lidt med nogle muligheder selv for at designe og udvikle sådan et program”, fortæller Kinna Majvig Sørensen, 36.

Mens hun sad og arbejdede med det, fik hun ind i mellem nogle strøtanker om, at der måske også kunne være andre, der var i samme båd som hende, og kunne være interesserede i det samme.

”Derfor fortalte jeg lidt om tingene til venner og familie, flere syntes, at det var en god idé, og jo mere, jeg udviklede på det, så det kunne løse flere og flere behov, jo mere tænkte jeg, at det måske også kunne være effektivt for andre”, fortæller Kinna.
Kom med på besøg i Kinnas have her

Nem at bruge

Det gik langsomt i starten, for Kinna arbejdede mest med det om aftenen, når hendes to små børn sov, da hun også havde andet arbejde ved siden af.

Men i foråret 2022 begyndte hun at gøre programmet klar til, at andre ville kunne bruge det, og i et helt år kørte det kun med testbrugere, før det var rigtigt klar til at gå i luften i år.

Og nu er det her så, det hedder Garden Sketcher og er trods det engelskklingende navn et program på dansk og meget brugervenligt.

Har man bare en smule erfaring med f.eks. Power Point eller andre visuelle programmer, vil Garden Sketcher opleves som meget nemt at arbejde med.

Man kan f.eks. se tre forskellige demo-haver, herunder Kinnas egen, for at fornemme, hvordan et færdigt design kan se ud, og der er flere forskellige gode guides og vejledninger tilknyttet programmet.

Hvad er det så Garden Sketcher kan?

”Man kan enten tegne hele sin have ind eller planlægge enkelte områder eller bede samt finde og placere planter til dem og f.eks. overskue, hvad der blomstrer hvornår og i hvilke farver”, siger Kinna.

Man kan også få meget konkret hjælp til at lave plantelister, til at vælge og placere planter og til at få overblik over årets gang med disse planter.

Alt sammen er illustreret på forskellige måder, som er nemme at navigere i og springe imellem med et enkelt klik. F.eks. er der en funktion, som har fokus på, hvordan planterne er placeret, en anden viser blomstringstid for den enkelte plante, osv.

Garden Sketcher er i det hele taget meget fokuseret på planter og på, hvad de kan i en have.

Da Kinna selv kiggede efter et lign. program for nogle år siden, manglede hun nemlig bestemte funktioner, f.eks. hvornår ting blomstrede, hvordan de enkelte planter ville klæde hinanden, og så det at kunne lave plantelister, hvor planterne var sat op over for hinanden.


Planterne i fokus

Programmet indeholder derfor et stort, digitalt plantebibliotek på foreløbig 400 planter (tallet vokser hele tiden, brugerne kan endda selv tilføje flere), hvis livscyklus hen over et år er simuleret på en tidslinje, så man kan følge deres udvikling måned for måned.

”Og så har jeg lagt vægt på foruden de korrekte latinske navne at have danske navne på alt også, så man ikke kløjes i de svære ord”, smiler Kinna.

Alle planter vises i Garden Sketcher i en digitalt illustreret version, men når man klikker på den, dukker der et foto op af den ægte, levende plante, så man hurtigt kan se, hvordan den ser ud i det virkelige liv.

Og vil man danne sig et overblik over et helt bed, kan man samle planterne i en lille visuel oversigt, hvor man kan se fotografierne samlet.

En virkelig nyttig, unik funktion er, at man blot ved at indtaste sin adresse kan se et målfast kort over sin matrikel, som man kan indtegne grunden på. Man skal ikke selv ud med målebånd og finde skelpæle, hvilket især kan være en hurdle, når man ikke har en overskueligt kvadratisk eller rektangulær grund.

På denne måde kan man også nemt se, hvor eksisterende træer, bygninger, mm. befinder sig og placere sine nye bede og planter efter det.

 

Hvor finder man Garden Sketcher?

Garden Sketcher-programmet kører i en browser, så man skal ikke downloade programmer eller apps for at bruge det, og man kan tilgå det fra alle slags computere.

Hvis man vil prøve det gratis af for sjov, kan man oprette en konto på hjemmesiden og lege lidt med de enkelte programmer, men man kan dog ikke gemme det, man har skabt. For at kunne dette, skal man købe et abonnement, som uden rabatordninger koster 299 kr. årligt.

Som medlem af Haveselskabet får du dog 50% på dit abonnement det første årsmedlemskab hos Garden Sketcher, og derefter 15% på årsmedlemskaber. 

Dvs. du kan komme i gang med at planlægge og designe din have nu, for kun 149,50kr for et helt år. 

Husk at du skal være logget ind i Mit Haveliv, før du kan klikke på knappen herunder og gøre brug af medlemstilbuddet. 

Garden Sketcher medlemstilbud

Former

Ved hjælp af forskellige former og baggrundsmønstre kan man tegne terrasser, stier, bygninger, osv.

Haveelement bibliotek

Der findes mange forskellige haveelementer i Garden Sketcher-programmet, som man kan indsætte i den haveplan, man vil lave. De ekstra kreative kan også tegne deres egne haveelementer og sætte dem ind.

Plantebibliotek - find plante

Når man skal vælge planter til sine bede, kan man bruge ”plante-finderen” til at finde planter, der matcher ens egne kriterier for haven.

Plantedetaljer

Man kan lave en liste med plantedetaljer, som viser de valgte planters egenskaber og farver i løbet af året. Her kan man hurtigt spotte kedelige perioder i havens årshjul og afhjælpe dem med nye planter.

Planteinformation

Man kan i programmet nemt åbne en side, som viser mere information om de planter, man har indsat i sin haveplan.

Planteliste

Når man er klar til at tage på indløb efter sine valgte planter, kan Garden Sketcher lave en planteliste, der har optalt, hvor mange der skal bruges af hver plante.

Planteplan

Når planterne er klar til at blive plantet, kan Garden Sketchers planteplan printes ud og tages med ”på arbejde” i haven, så man får alt placeret de rigtige steder.

Plantevisning (januar, maj, august):

Med månedslinjen kan man simulere planternes udvikling gennem året og derigennem danne sig et overblik over årets farver. Her er det plantevisning i maj måned.

Satellitkort

Med satellitkortet kan man hurtigt optegne grunden hen over kortet på computeren, så man slipper for at rende rundt med at målebånd i haven.