
Kredsenes historie
Sammenlægning: Brande kreds og Ejstrupholm kreds hører fra 2024 under Haveselskabet Ikast-Brande - Region Midtjylland.
Brande Havekreds blev stiftet den 29. oktober 1928 på Madsens Hotel. Den første bestyrelse bestod af Jens Mathiasen, R. Bille, A. Olsen, Hans Kr. Kristensen og Thorvald Hansen. Haveselskabets formål er at fremme interessen, forståelsen og mulighederne for en alsidig og bæredygtig anvendelse af jorden omkring menneskers boliger, således at den kan bruges til gavn, glæde og inspiration for så mange som muligt. At virke for bevaring og formidling, udvikling og fornyelse af havekulturen og havekunsten samt retablering og fastholdelse af de havekulturhistoriske traditioner.
Ejstrupholm Havekreds blev stiftet 28. november 1942, men allerede 10 år forinden i Nørre Snede havekreds, hvor Ejstrupholm Havekreds hørte under, Men i 1942 blev det så bestemt at der skulle være 2 selvstændige kredse, og det var de så indtil 2009, hvor Nørre Snede havekreds blev nedlagt og kom ind under Ejstrupholm Havekreds
Gennem tiden har Ejstrupholm Havekreds tilpasset sig den skiftende interesse for havebrug. Før i tiden handlede det om at være selvforsynende med grøntsager, frugt, bær og blomster til en lille buket. I dag bugner butikkerne med store mængder i alle sorter og arter, men det er stadig en fornøjelse, at kunne grave sine egne nye kartofler op og spise dem med en dusk nyklippet persille