Generalforsamling og besøg fra Husmandsbruget i Lemvig
Årets generalforsamling finder sted d. 17. februar kl. 19.00 og afholdes i Frivillig Center Lemvigs Væksthus
Årets generalforsamling finder sted d. 17. februar kl. 19.00 og afholdes i Frivillig Center Lemvigs Væksthus.
Vi vil denne aften få spændende besøg fra Husmandsbruget Lemvig, der vil komme og fortælle hvad de laver og hvad foreningen går ud på.
Kort fortalt er det en forening der driver en køkkenhave uden for Lemvig. Det er gratis at være medlem, men der forventes at man deltager i pasning af haven og eventuelle smådyr. Til gengæld får man del i høsten af de grøntsager, bær, kartofler og blomster, der bl.a. dyrkes i haven - og selvfølgelig bliver man en del af et godt fællesskab med den fælles interesse der hedder jord, planter, dyr og selvforsyning.
Besøget vil lede hen imod et aftenbesøg senere til august, hvor man kan komme ud og få en snak med dem, og få set det hele i praksis.
Aftenen vil starte med foredrag, og efterfølgende byder Haveselskabet på et stykke smørrebrød.
Vi håber på stor opbakning og glæder os til at se jer alle til en hyggelig - og ikke mindst vigtig - aften!
Tilmelding sker på tlf. 40 40 12 38 senest d. 10/2.
Dagsorden ifølge vedtægter:
a. Valg af dirigent, stemmetællere og referant blandt de tilstedeværende.
b. Bestyrelsens beretning for Lemvig afdeling i det forløbne år forelægges til godkendelse.
c. Aflæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
d. Forelæggelse af budget og aktivitetsplan til orientering.
e. Indkomne forslag fra medlemmer.
f. Valg:
I. Medlemmer til bestyrelsen (vælges for 2 år).
På valg er:
- Else Marie Østergaard Pedersen – modtager genvalg
- Barbara Hinz - modtager genvalg
II. Evt. bestyrelsessuppleant/-er (vælges for 1 eller 2 år).
III. Bilagskontrollanter (vælges for 2 år således, at de afgår skiftevis).
- Vera Jensen - modtager genvalg
IV. Evt. bilagskontrollant-suppleant/-er (vælges for 1 eller 2år).
g. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet, skal meddeles skriftligt til formanden på mail
elsemarieoep@gmail.com, senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.






