Besøg i Jan Petersens have i Sangstrup
Besøg i Jan Petersens have Torsdag d. 20. august 2026 kl. 19.00, Hjembækvej 31, Sangstrup, 8500 Grenaa
Jan fortæller: Min have, kom indenfor!!!
Jeg er vokset op med nyttehaver, som gav grøntsager, frugt og bær til familien. Især min morfar og mormors store have har formet mit havesyn. Jeg har altid søgt de spændende og store haver i indland og udland. Mit havesyn rummer også haven som en kulturarv og i betydeligt omfang kunst.
Min have er ikke perfekt og er i disse år under omlægning, så den passer bedre til en senior med børnebørn. Jeg har altid søgt skønhed i udsigten, blomster, det spiselige. Den skal også være god til børn, der leger.
Jeg har selv tegnet min have og ønsket at blande de stramme strukturer og mere lukkede haverum med de åbne og mere landskabelige og større haverum med fri bevægelse og udsyn.
Omlægningen håber jeg at være færdig med i sommer og indeholder en hel del. Et rosenhaverum blev færdig i 2025 og et stramt beplantet hortensiabed det samme.
Forårsprojektet er et staudebed og en køkkennær intensiv køkkenhave i højbede og med en anden blanding af grøntsagerne end den kendte med lige rækker. Inspirationen her er de små byhaver med stort udbytte.
I kommer på besøg i en have under omlægning til seniortilværelsen, så der bliver mindre vedligeholdelse og mere af det sjove i drivhuset.
Kaffe/te og kage 30 kr.
Tilmelding senest 15. august til Jytte Schneider, på mail: mailto:jytte.schneider.dk@gmail.com
Eller på telefon: 3032 7558



