Hør om spændende Alpine planter.
Foredrag om Alpine planter Torsdag d. 08. oktober 2026 kl. 19.00. Stedet bekendtgøres senere.
Kom og hør et spændende foredrag om Alpine planter - AMAZING DOLOMITES
Kaj Andersen fra Dronninglund, vil holde foredrag om alpine planter og om, hvor de gror. Han har gennem årene rejst meget i Asien og Sydamerika som naturfotograf, og i de senere år har han sammen med konen Minna hvert år besøgt europæiske bjergkæder. På disse ture har han taget et væld af fotos af alpine planter i deres naturlige omgivelser.
Foredraget denne aften hedder AMAZING DOLOMITES. Kaj fortæller om nogle af de fantastiske og spændende bjerge, der er beliggende i Nord Italien. Han og Minna har mange gange besøgt området, hvor der findes nogle af de flotteste alpine planter. I vil se billeder af de flotte bjerge og selvfølgelig også af de mange planter, der gror der. Kaj fortæller om deres mange oplevelser og vil også fortælle historier fra første verdenskrig, som udspillede sig der. Efter foredraget kommer han ind på, hvordan man hjemme i sin egen danske have kan bygge et spalte-bed, hvor mange stenbedsplanter vil kunne trives, næsten lige så godt som på deres naturlige voksesteder i bjergene.
Kaj Andersen har været involveret i opførelsen af Nordeuropas største spaltebed i Bangsbo Botaniske Have i Frederikshavn.
Haven besøges hvert år af utallige alpin-entusiaster fra ind- og udland.
I pausen kan der købes kaffe/te og kage. Pris 30 kr.
Arrangementet er i samarbejde med Norddjurs Biblioteker.
Billetter kan købes på Bibliotekerne eller online via norddjursbib.dk
Resterende billetter sælges ved indgangen.
Pris: 50 kr.





