Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Månedens arrangementer Foredrag Webinarer Haveskoler Havefestival Haver

Det kan du opleve lige nu

Vi har samlet en oversigt over alle arrangementer i hele landet lige her -klik forbi og lad dig inspirere.

Juledekoration med mos og kogler. Foto: Martin Sølyst
Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Have- og kulturrejse til Sverige

Oplev kultur og havekunst i samhørighed, mød havepersonligheder, besøg planteskoler, nyd frokoster i de smukkeste rammer

Sverige kan bare noget med at skabe haver, parker og anlæg der har karakter og stemning. På denne rejse skal vi opleve store og mindre haver og steder, møde spændende havepersonligheder, besøge meget forskellige planteskoler, opleve kultur og havekunst i samhørighed og nyde frokoster i de smukkeste rammer.

Vi rejser med Euro Tourist i moderne turistbus og der er rejseleder på hele turen. 

Rejsen gennemføres ved 35 tilmeldte.

22. august

06.00: Afgang fra Aalborg pendlerpladsen v. Sauersvej, kl. 08.00 Frederikshavn – Gøteborg       Mulighed for at støde til i Frederikshavn.

Morgenbuffet ombord.

Trädgård med utsikt.  
Rebecca og Rolf´s fantastiske store have der ligger i det smukke kuperede landskab og har et skønt orangeri.     Guidet tur.

Vivis Trädgård.  
Privat stor have med mange spændende og sjældne træer, et nyt stort orangeri, smukke haverum, sø, tomatentusiast og elsker at kokkerere med havens afgrøder.   Guidet tur og kaffe m.m.

Overnatning på STORA HOTELLET I Markaryd www.storahotelletmarkaryd.se   med middagsbuffet.

23. august

Morgenmad og afgang kl. 09.00.

Hovdala Slott.  
Kulturelt og historiskt sted med over 200 år gamle træer, park, køkkenhave og orangeri. Stedet drives bæredygtigt og og pesticidfrit – nutid versus fortid går op i en højere enhed. Kunstudstilling på stedet.

Mandelmanns Trädgård.   
Måske du har set dem på TV hvor de siden 1996 har dyrket økologisk og nu har én af de smukkeste og varierede gårde i Sverige. En drøm af køkkenhaver, drivhuse, træer, blomster, damme, dyr og store jordområder.  En skøn cafe og butik.     Frokost og guidet tur.

Overnatning på CONTINENTAL DU SUD i Ystad www.hotellcontinental.se  med 1- retters middag

24. august

Morgenmad og afgang kl. 09.00

Karl Fredrik på Eklaholm.  
En blomstrende oase, planter, farver, kreativitet, livsglæde – sjæl og hjerte. Sådan er beskrivelsen for stedet og vi bliver guidet af Karl Fredrik imens vi får serveret et glas bobler.  Karl Fredrik har man kunnet følge på TV2.

Dahliafarmen.  
Ulrika er beskrevet som Sveriges ukronede dahliadronning. Hun og hendes mand Tim skiftede i 2022 fuldstændigt spor og blev heltids dahliadyrkere. Med flere hundrede sorter og egne på vej, venter der os en stor oplevelse. Med ideen om at skabe et mødested i smukke Østerlen er der bygget orangeri, cafe og haverne er blevet udvidede.      Her nyder vi en frokost og muligvis en dahliasafari. 

Åbergs Handelsträdgård.  
En tidslomme af en planteskole, grundlagt i 1872 og nu drives af Kjell og Lena Åberg, 5. generation på stedet.  Smukke gamle trædrivhuse, en stor og fin fremvisningshave og mange rum. Egen produktion af mange sorter af planter som mange fra ind- og udland er aftagere af. Lena som er journalist har også skrevet flere bøger.

Ystad Kloster og have.  
Et af Sveriges bedst bevarede klostre bygget i 1267 og fungerer nu som stadsmuseum. Omkring klostret er der en smuk klosterhave med krydderurter, kålgård, roser, pæoner og buksbom.    

Overnatning på CONTINENTAL DU SUD i Ystad www.hotellcontinental.se  med 1- retters middag

25. august

Morgenmad og afgang kl. 09.00.

Löddeköpinge Plantskola
Er en oplevelse af de helt store. En anderledes planteskole hvor planterne præsenteres på en eventyrlig og æstetisk måde som man sjældent oplever. Her er der masser af plads og mange rum hvor planter, keramik og jernting harmonisk spiller sammen.

Sofiero Slott og slottsträdgård.  
Man siger at Sveriges haverevolution startede på Sofiero da Dr. Ingrids forældre i 1907 overtog slottet og plantede slotsparken til. Siden er det blevet et af Europas flotteste have- og parkanlæg med flere haverum og bl.a. Dr. Ingrids dufthave. Vi starter med at få frokost i haven før deltagerne oplever stedet på egen hånd.

Flickorna Lundgren.  
Denne unikke cafe beliggende på Skäret blev startet i 1938 af 7 søstre i den gamle fiskekro fra 1732 og successen var hjemme. Konceptet med hjemmebagt serveret i den skønneste have er billedet på en unik kulturarv og her slutter vi eftermiddagen af med kaffebord.

Overnatning på BEST WESTERN VALHALL PARK HOTEL Ängelholm www.valhallparkhotell.se og middag.

26. august

Morgenmad og afgang kl. 09.00

Heagården
Navnet betyder gården på heden og er bygget i 1862, har i mere end 50 år fungeret som museum. Haveanlægget er anlagt i tysk havestil, der er en stor nyttehave anlagt i 2007 i 1800-tals stil og passes af ”haveveteraner”.  Der er forskellige udstillinger i gårdens længer og stuehuset – alle miljøer fra fortiden som er bevaret. Så noget at opleve for enhver.

Norrvikens Trädgårder.  
Helt ude ved kysten ved Båstad ligger dette verdenskendte og unikke haveanlæg. Mange vil vide at Tage Andersen har været her. 14 hektar med 7 forskellige tidstypiske haveanlæg som Rudolf Abelin startede med at skabe i 1905. I dag symboliserer haverne en værdifuld blanding af havearbejde, kunst og historie.  Senest er en kopi af Ulla Molins have opført inde i anlægget – komplet med hønsegård, drivhus og det hele.  Her skal vi også nyde en frokost.

Kl. 20 går turen hjem til Danmark igen via Halmstad-Grenå med middag ombord.

Hjemme i Aalborg d.27.august ca. kl. 2.30


Find arrangement

Pendlerplads, Th. Sauersvej, 9220 Aalborg - | Åben i Google Maps