Havens Dag på Bratskov
Havens Dag er et af vores tilbagevendende arrangementer og finder sted i de smukke omgivelser i parken ved Bratskov.
Det er et af de arrangementer, der tiltrækker mange mennesker, og det har udstillerne fundet ud af, og de møder heldigvis talstærkt op.
På Havens Dag ønsker vi at sætte fokus på familie, nærvær, samvær, planter, pynteting og masser af nyttige aktiviteter i haven.
Der er udstillere inden for mange forskellige områder, så der er store chancer for at finde sjældne planter samt spændende ting og sager til din have. Alle er velkomne til at udstille og sælge deres planter og andre ting til haven. Kontakt venligst Jette Kirkebak.
Jammerbugt Afdeling sælger kaffe og brød til en pris af 30,- kr.
Der er gratis adgang.


