Morsø afdeling er en gammel afdeling med rødder tilbage til 1917, hvor en række mindre, lokale haveforeninger blev lagt sammen under Det Jyske Haveselskab, og som senere blev til det vi i dag kender som; Haveselskabet.
I Morsø afdeling arrangeres der foredrag, workshops, udflugter, åbne-have arrangementer med fokus på at give medlemmerne rum og mulighed for at mødes om den fælles interesse “haven”, og give dem inspiration og gode oplevelser med hjem i rygsækken.
Bestyrelsen er altid på jagt efter nye spændende haver og gode emner til foredrag og workshops. Ligger du derfor inde med en gode idéer eller et ønske, er du meget velkommen til, at henvende dig til bestyrelsen. Du kan se kontaktinfomationer under Mød bestyrelsen.
Bliv aktiv
I bestyrelsen for Morsø afdeling planlægger og afholder vi en masse arrangementer over året for at skabe aktiviteter lokalt for alle os med interesse for havelivet. Der er mange forskellige opgaver og sikkert også noget for dig, hvis du har lyst til at være med.
Der er mulighed for at stille op til bestyrelsen under næste generalforsamling, og der er mulighed for at være med som aktiv frivillig.
Lige meget hvad du kunne tænke dig, er det altid en god ide, hvis du går med overvejelserne, at tage fat i en af os fra bestyrelsen, enten under et arrangement eller ved at kontakte os direkte. Så kan vi fortælle dig lidt mere om, hvad vi laver, hvilke forventninger du har og hvilke, vi har. Det er en rigtig dejlig måde at møde en masse andre med samme interesse på, og det hele foregår i en hyggelig og rar stemning.
Vi glæder os til at hilse på dig.
Havegrupper
I en havegruppe er I typisk 7-10 medlemmer, og I mødes privat på skift hos hinanden. Man ser de andres haver og hjælper hinanden med gode råd og ideer. Måske byttes der planter og frø, og der deles helt sikkert en fælles haveinteresse. Måske værten giver en kop kaffe, mens gruppen er på besøg.
Som medlem af Haveselskabet, tilbydes du at være med i en lokal havegruppe, og måske findes der allerede en gruppe nær dig, som du kan være med i.
Hvis du vil høre mere om grupperne, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatet, Karina Blixenfeldt, på tlf 45 93 60 00. Karina kan fortælle dig mere om grupperne, og ved om der allerede er en gruppe i nørheden, eller hun kan fortælle dig om der er en på vej.