Hvem er haveselskabet
Haveselskabet er en landsdækkende forening, der deler og dyrker haveglæden. Danmark er inddelt i afdelinger der svarer til alle landets kommuner, - og du har fundet vej til din lokale afdeling. Her kan du følge med i, hvad der er af lokale arrangementer, plantemarkeder, åbne haver, workshops og meget andet.
Haveselskabet - et fællesskab med andre havemennesker
Som medlem af Haveselskabet vil du opleve, at vi deler haveglæden med hinanden. Vi passer vores haver med omtanke for naturen og dyrelivet. I Haveselskabet bliver du inviteret med i et fællesskab med andre havemennesker
Haveselskabet arbejder med fire værdier, der gennemsyrer hele organisationen, det daglige arbejde og tankegang generelt.
•Haveglæde
•Omtanke for naturen
•Fælleskab
•Troværdighed
Haveglæden bunder i glæden ved at dyrke vores haver. Det er limen, der binder os sammen og interessen udleves med omtanke, så den har en positiv indvirkning på den omkringliggende natur. Vi arbejder for at støtte biodiversiteten og vi er imod invasive arter og brugen af sprøjtemidler, der begge er skadelige for vores natur.
I vores tid udtaler mange sig om meget, men Haveselskabet går aldrig på kompromis med fagligheden og troværdigheden. Vi går i dybden og viderebringer solid viden, man kan regne med.
At Haveselskabet er en non-profit forening betyder, at vi bruger alle midler til denne sag og vi gør det i forening – i fællesskab. Vi dyrker interessen sammen, hvad enten det er gennem de lokale bestyrelser, arrangementer vi går til sammen, havegrupper eller fælles projekter.
Haveselskabet har fokus på to vigtige områder:
1. At få så mange mennesker som muligt ud i haven og til at dele og dyrke haveglæden. Man bliver i det bedste humør og man får bevæget sig, når man går i haven.
2. At uddanne haveejerne til at tænke i biodiversitet og skabe gode vilkår for dyre-og planteliv. De danske haver udgør et stort areal af Danmark – og derfor har de også en vigtig betydning. 91% af Haveselskabets medlemmer svarer at de ”dyrker haven med omtanke for miljøet”.
Hos Haveselskabet får du inspiration til projekter i haven – lige meget om du er nybegynder eller har megen haveerfaring – vi hjælper dig til at få succes i haven. Du får viden og indsigt i, hvordan du kan dyrke din have med omtanke for miljøet. Haveselskabets rådgivning sidder f.eks. klar til at svare på alle dine havespørgsmål. Du bliver inviteret ind i et fælleskab omkring haveglæde med invitationer til arrangementer i hele landet og havegrupper, til Åbne Haver og Havefestival. Du modtager magasinet, hvor du kan læse om nye tendenser, ny viden og om Haveselskabets almennyttige projekter.
Haveselskabet - en almennyttig forening (NGO)
Haveselskabet laver hvert år et almennyttigt projekt, hvor der samles penge ind til, at støtte et haverelateret formål. Haveselskabet har f.eks. støttet ”Blomstrende Ærø” –et lokalt initiativ hvis formål er at forbedre biodiversiteten på øen. Vi har støttet ”Multi-kultihaver” et tværkulturelt projekt i Vejen, hvor der blev skabt køkkenhaver i fællesskab mellem danske og flygtninge, for at nedbryde barrierer og skabe en fælles glæde ved dyrkning af haven - og lavet et projekt om "Mere mad fra egen have" sammen med Aabenraa Kommune og det lokale Haveselskab.
Lyst til at være med?
Vælg mellem 3 forskellige medlemstyper.
Basis medlem
49 kr.
49 kr. / måned. 279 kr. / 6 mdr. 539 kr. / 1 år
- Medlemskab af Haveselskabet
- Gratis haverådgivning
- Spændende medlemsarrangementer
- Medlemsrabatter
Plus medlem
Vi anbefaler59 kr.
59 kr. / måned. 339 kr. / 6 mdr. 649 kr. / 1 år
- Medlemskab af Haveselskabet
- Alt fra basis medlemskabet
- Magasinet HAVEN som e-magasin
- Gratis webinarer og digitale interesseuniverser
Premium medlem
79 kr.
79 kr / måned. 469 kr. / 6 mdr. 869 kr./ 1 år
- Medlemskab af Haveselskabet
- Alt fra Plus medlemskabet
- Magasin HAVEN leveret i postkassen
- Nyhedsbrev om dine interesser
Find dit lokale haveselskab
Hvis du vil vide, hvad der sker i dit lokale haveselskab, så find tilbage til den lokale side lige her. Husk at du også er velkommen til at deltage i arrangementer og besøge Åbne have i hele landet.
Find afdeling