
Haveselskabet støtter almennyttige projekter
Hvert år tager Haveselskabet initiativ til at støtte almennyttige projekter inden for det grønne område. Haveselskabet støtter med 20.000 kr. og indsamler donationer á 200 kr. til det valgte projekt. Af projekter kan fx nævnes: tilskud til etablering af en have til veteraner, en multi-kulti-have for syriske flygtninge, genetablering af en historisk køkkenhave og etablering af at "havesamtale rum" for udfordrede unge.
Et grønt åndehul.
Forskning viser, at menneskelig trivsel og velvære fremmes, når vi opholder os i elementer fra naturen. Derfor ønsker Haveselskabet at være med til at skabe et grønt uderum for børn og unge i behandling på Onkologisk Afsnit på Aalborg Sygehus Nord – et sted, hvor de kan finde ro og nærvær i en svær tid. Behovet for et sådant frirum danner baggrund for dette almennyttige projekt, som Haveselskabet håber, mange vil støtte.
Afsnittet for børn og unge med kræft og blodsygdomme på Aalborg Sygehus Nord, udreder, behandler og følger børn og unge i alderen 0 – 18 år med forskellige kræft-, blod- og immunsygdomme.
Forløbene er meget forskellige i længde og afhænger af diagnose samt den enkeltes behandlingsplan. Men behandlingsforløb indebærer altid ventetid på afdelingen og for nogle behandlingsforløb meget ventetid. En ventetid, hvor inspiration og håb er afgørende for trivslen og modet, som skal holdes oppe.
Som haveentusiast og mor til tidligere patient på afdelingen, bemærkede Ida Vire Tang, fraværet af grønt uderum til ophold i de lange perioder med ventetid. Hun bed mærke i, hvordan fraværet af grønt uderum var i kontrast til forsøget på at finde en form for humør, velvære og trivsel i forbindelse med de mange ophold på afdelingen. Det vil hun og Haveselskabet gerne ændre på.
Et nyt grønt område
Der er en altan, der kan omdannes til et grønt område. Haveselskabet har bedt havedesigner Karina Revsbæk at udvikle en planen for det nye uderum i tilknytning til afdelingen. Haveselskabets lokale afdeling i Aalborg, anført af formand Helga Hald, påtager sig sammen med Ida Vire Tang ansvaret for at styre projektet i land.
Uderummet vil naturligvis blive udformet således, at det hele kan flyttes med til det nye supersygehus, når det står klar.
Men der er brug for økonomisk hjælp. Vil du være med til at støtte op om projektet som giver de unge mennesker positive grønne omgivelser at opholde sig i – så deres trivsel og velvære kan påvirkes positivt imens de fokuserer på at blive raske, så støt via QR koden.
Et grønt åndehul blev til virkelighed.
September 2025 gik lokale kræfter igang med at lave et grønt åndehul. Gug Planteskole, Thyboesminde Stauder, Råt og Godt, DYRK og Haveselskabet Ålborg fik omdannet den går plet til en grøn plet til gavn for alle på afsnittet.
En varm tak til alle, der har støttet projektet – fra donationer til praktisk hjælp. Uden jer var det ikke blevet muligt.
Tidligere projekter

Opholdsstedet Søegaard
I både 2023 og 2024 samlede vi ind til at kunne hjælpe opholdsstedet Søegaard, Haveselskabets donation var med til at bidrage til, at de fik lavet en projektbeskrivelse med tegninger og beskrivelser af 14 delprojekter. Fire delprojekter er allerede blevet ført ud i livet - f.eks. en frugtlund samt en hyggelig hængekøjeplads. Tak til alle jer, der støttede. Køkkenhaveprojektet, som vi samler ind til i år, er et af de 14 delprojekter.
Fattiggårdens køkkenhave
Sammen med Forsorgsmuseets frivillige blev den oprindelige "kålgård" genskabt på museet.
Flavorskabet
Sammen med Københavns Kommune blev der etableret en "samtale have" til unge med udfordringer.
Multi-Kulti haver
Et projekt hvor syriske flygtninge sammen med lokale dyrkede køkkenhave.Du kan få skattefradrag for din donation
Du kan indberette din donation ved at udfylde og indsende via dette link.
Få skattefradrag for din donation