Åbne haver i Ølgod
Denne skønne majaften vil det være muligt at besøge 4- 5 dejlige haver i Ølgod. Man bestemmer selv hvilken rækkefølge.
Denne skønne majaften vil det være muligt at besøge 4- 5 dejlige haver i Ølgod.
Man bestemmer selv hvilken rækkefølge, man har lyst til at se haverne, men her kommer nogle korte beskrivelser:
På Solvænget 155 bor Birgit og Mogens Forsum.
Deres hyggelige have indeholder lidt af hvert: En del rhododendron, hosta, aurikler og små formklippede træer og buske. Desuden hyggekroge, rustent jern og et dejligt drivhus med siddepladser og planter.
På Solvænget 125 bor Per og Grethe Lange.
Her er haven godt plantet til, og blomster får lov at smide frø og spirer, hvor de vil. Haven har mange hyggekroge, hvor man enten kan sidde i sol eller skygge. Der er også et vildmarksbad, drivhus og shelters. Haveselskabet Varde står i haven med kage, så husk selv kaffen.
På Solvænget 133 bor Kenneth og Inger
Her har de en dejlig udsigtshave ned mod guldsmedesøen. Græsplæne og bede er holdt i den fineste orden, og hyggelige terrasser i baghaven danner ramme om fine detaljer.
På Engdraget 7 bor Jytte Skov
Her findes en rigtig plantesamlerhave, hvor der er kræset om detaljer, finesser og stier. Haven består af surbundsbede med rhododendron og mange andre forskellige surbundsplanter. Stenbede med små alpine planter og mange små træer som tilsammen gør haven utrolig spændende.





