Det er sundt at gå i haven!
Professor Bente Klarlund Pedersen har set nærmere på de videnskabelige grunde til at gå i haven. Konklusionen er klar: Havearbejde er sundt.
Der er fokus på havens helbredende virkning i disse år. TV-lægen Peter Geisling har fået den gode ide at udskrive ”naturen på recept”, og professor Ulrika Stigsdotter fra Københavns Universitet anlægger terapihaver.
Selv er jeg for nylig blevet transformeret fra havenasser til havepasser, og i kølvandet herpå er jeg blevet medlem af det segment, der fuldt og fast tror på havens helbredende kraft. Men kan man bevise, at havearbejdet virkeligt gør noget godt for vores fysiske og mentale helbred?
Det ville jeg gerne vide, så jeg besluttede mig for at gå på opdagelse i de databaser, der gemmer alverdens videnskabelige artikler inden for sundhedsvidenskabelig forskning.
Tendensen er klar
Der findes en del forskning, der har undersøgt, om havearbejde påvirker vores sundhed. Men for nylig kom der en såkaldt metaanalyse, der havde samlet 22 videnskabelige studier om have og helbred.
Tendensen var ganske klar. Studier fra både USA, Europa, Asien og Mellemøsten viser, at deltagelse i havearbejde reducerer både depressions- og angstsymptomer samt kropsvægt. Havearbejde bidrager til følelsen af fællesskab, giver livskvalitet og livsglæde.
Kondition, styrke, smidighed og balance
Når man arbejder i haven, får man øget sin kondition og styrke. To til tre timers havearbejde svarer typisk til at give den gas i fitnesscenteret i 1 time. Havemotion betyder også, at man bliver mere smidig og får bedre balance og koordination.
Kalorieforbrænding afhænger af alder, vægt, fysisk form, muskelmasse og intensitet, men du forbrænder sædvanligvis mellem 80 og 130 kalorier på 20 minutter, når du arbejder i haven.
Så mange kalorier forbrænder du i haven:
- 20 minutter med spaden = 90-120 kalorier
- 20 minutter med selvkørende plæneklipper = 90-110 kalorier
- 20 minutter med håndskubber = 100-130 kalorier
- 20 minutter med motorsav og andre tunge redskaber = 100-130 kalorier
Haveterapi mod stress
Haveterapi synes især at have gunstig effekt, når det gælder forebyggelse og behandling af stress. Dermed kan havearbejde være med til at forebygge de sygdomme, der kommer i kølvandet på lange perioder med kronisk stress, f.eks. depression og hjertekarsygdomme.
Forklaringen på, at havearbejde styrker den mentale sundhed, er måske, at man får motion og dagslys, når man passer sine planter.
Vi ved, at både fysisk aktivitet og lys stimulerer hjernens indhold af serotonin. Dermed opnår man en antidepressiv effekt, som er af samme type som den, man tilstræber med antidepressiv medicin. Man får mere sol, og det betyder mere D-vitamin, der udover at beskytte muskler og knogler, også er godt for humøret.
I et kontrolleret videnskabeligt forsøg fandt man, at 30 minutters dagligt havearbejde havde en anti-stressende effekt, som ligefrem kunne måles på blodets indhold af stresshormonet kortisol.
Men der er formentlig også en psykologisk forklaring på havearbejdets positive konsekvenser. Daglige, rutineprægede sysler i haven kan skabe ro i sindet, også for personer med alvorlige stress-symptomer.
I USA tilbyder man haveterapi til soldater hjemvendt fra krigszoner med post-traumatisk stress-syndrom. Det er et væsentligt led i deres rehabilitering.
Andre steder i USA bliver det mere og mere almindeligt at anlægge terapihaver i forbindelse med krisecentre for voldsramte kvinder og børn.
Og i Danmark følger vi efter. Systematisk havearbejde i kontrollerede former som haveterapi underkastes forskning og bliver i dag mere og mere anerkendt som forebyggelse og behandling af stress. En dansk phd-afhandling har vist, at traumatiserede krigsveteraner får det bedre, når de bliver sat i haveterapi.
Man har med god effekt anvendt haveterapi til at få børn til at spise mere frugt og grønt. Man har også brugt haveterapi til udsatte sociale grupper. Et forsøg med haveterapi til hjemløse havde bl.a. positiv effekt på deres stress-symptomer.
Godt for hjernen
Havearbejde er en sport, som man aldrig bliver for gammel til. Og dagligt havearbejde er tilsyneladende godt for hjernen. Et studie fulgte 2.805 +60 årige mænd og kvinder i 16 år og fandt, at dagligt havearbejde reducerer risikoen for demens med 36 %.
Havearbejdet er måske også med til at holde os i live. En undersøgelse fra Taiwan fulgte 5.058 personer i 11 år. De var 50 år eller ældre ved studiets begyndelse. Dagligt havearbejde reducerede den totale dødelighed med 18 %, men effekten var endnu større for de personer, der havde indskrænket mobilitet. Her fandtes en reduceret dødelighed på 36 %.
Konklusion:
Det er vigtigt med forskningen, hvis man skal bruge havearbejde som terapeutisk behandling. Her er konklusionen klar: Havearbejde er sundt. Det kan ikke diskuteres. Det ville faktisk være på sin plads at udskrive havearbejde på recept.
Der er så lige den lille detalje, at adgang til haver ikke er alle forundt. Så luk haven op, inviter de haveløse indenfor og del glæden ved havearbejdet.
Derfor er havearbejde sundt:
- Havearbejde reducerer stresshormonet kortisol
- Hvis man dyrker grøntsager, bliver man mere bevidst om at spise sundt
- Havearbejde reducerer risikoen for demens
- Man lever længere, når man går i haven
FOTO: Les Kaner
Om Bente Klarlund Pedersen
Professor Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet samt leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.
Hun er desuden forfatter til mere end 600 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget adskillige priser for sin forskning. Hun har udgivet populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed og er klummeskribent og bestyrer en sundhedsbrevkasse i Lørdagsliv i Politiken. For sin forskningsformidling har hun modtaget Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris, Kulturministeriets Idrætspris og Rosenkjærprisen.