Få indflydelse på aktiviteterne i Assens afdelingen, - og en snak om havegrupper
Kom til generalforsamling i Haveselskabet Assens afdeling - Derefter suppe og hyggelig havesnak om havegrupper.
Det første arrangement i 2027 er præsentation af konceptet havegrupper efter årets generalforsamling, som vi holder i Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter.
Generalforsamlingen holder vi kl. 18.30 til ca. kl. 19 med dagsorden ifølge Haveselskabets vedtægter § 9.
Deltagelse i selve generalforsamlingen er gratis og kræver ikke tilmelding.
Alle er velkomne, men kun medlemmer af Haveselskabet Assens afdeling har stemmeret.
Mellem generalforsamlingen og snakken om havegrupper serverer Café Puls en kop kartoffel-porresuppe - og senere en kop kaffe/te med en småkage til.
Forplejningen koster 100 kr. pr. person. send os en mail og fortæl, hvor mange du vil købe mad til.


