Åbne haver i Odense NV og Blommenslyst
Denne aften er der tre åbne haver i det nordvestlige Odense, vidt forskellige, men alle meget inspirerende.
Denne aften er der tre åbne haver i Odenses nordvestlige del:
Claus Christoffersen, Pederstrupvej 40, 5210 Odense NV: Claus' have på 1452 m2 er på en gang blomsterrig og finurlig med fokus på liv og ” genbrug”, hvor et kæmpe vandtårn hjælper med til at udnytte regnvandet til gavn for planter og dyr.
Miriam Lind, Christofferslundvej 32, 5210 Odense NV: I Miriams have fra 2018 er der fokus på blomsterflor og nytte for dyrene, lige som der er mange staudebede i forskellige temaer, et drivhus, en havedam og meget andet. Havestilen er learning by doing.
Susanne Kofoed, Troelsevej 211, 5491 Blommenslyst: Susannes have er godt beskrevet med ordene Vild med vilje. Haven er på 7000 m² og uden en haveplan, men med mange projekter, der ikke altid er gået lige godt. Så kom og oplev en levende have, hvor der både hersker kaos og orden. Alt er muligt! Fra kl 19:30 er der et minikursus i beskæring af havens træer her hos Susanne.


