Tænk på biodiversitet og bæredygtighed - 12 ting du kan gøre
Hvad der skal tænkes på i en bæredygtig have, så det både gavner biodiversitet og klima.
En bæredygtig have er varieret, tiltrækker dyr og fugle, leverer frugt og grønt og giver sit bidrag til at fange og lagre CO₂. Og så er den en fryd for øjet. To eksperter giver deres opskrift på, hvordan du bliver mere bæredygtig i haven.
Det handler bl.a. om at plante træer og at bevare sit haveaffald på grunden.
»Det er træerne, der batter i klimaregnskabet. Når jeg fælder noget i min have, sørger jeg for, at det bliver langsomt nedbrudt. Jeg har stadig nogle klumper tilbage af et træ, der blev fældet for 20 år siden,« fortæller professor i skovøkologi, Per Gundersen.
Hækafklip og små grene samler han i 15-20 cm høje kvasbunker, lagt under hækken eller rammet ind i sirligt flettede cirkler af grene rundt om frugttræer. Det ser pænt ud, begrænser mængden af ukrudt og holder på fugten. Grenene falder sammen og bliver omsat til humus, som binder dobbelt så meget CO₂ som jorden under græsset.
Hvis alle de cirka 1,2 millioner parcelhushaver i Danmark gjorde som Per Gundersen, ville der blive bundet 7,2 millioner tons CO₂.
»Det lyder ikke af meget, men mange bække små gør en stor å. Vi er nødt til at have alle muligheder i spil, og det her er en let måde at bidrage på,« siger Per Gundersen.
12 ting, der gør din have bæredygtig
1. Hold på CO₂'en – lad træet blive i haven
Alt træ indeholder opsamlet CO₂. Hvis du beskærer et træ, så lad hele træet blive i haven. Stil grene og stammer op ad et træ eller en busk, så holder de bedre, end hvis de ligger på den bare jord. Svampe og insekter vil langsomt nedbryde veddet. Lad eventuelt vedbend eller kaprifolie vokse op ad grenene. Hav dødt ved både i sol og skygge. Det tiltrækker forskellige insekter og dyr.
2. Brug regnvand til vanding og vandhul, så er du er rustet, når der kommer perioder med tørke.
3. Kvasbede rundt om træerne – eller som runddelere
Brug afklippede grene og flet dem ind imellem nogle større grene. Det holder cirka ti år. Kvaset falder sammen og bliver til CO₂-rig humus. Det tilfører næring, tiltrækker biller, bænkebidere og andre organismer, der nedbryder materialet, og det holder på fugten og hæmmer ukrudt. Påskeliljer og krokus finder fint vej igennem kvaset.
4. Tænk på, hvilke materialer, du bruger
Når du indretter din have, så tænk over, hvor du kan skaffe materialer til terrasser, bygninger m.m. Jo flere ting, fra egen have eller fra lokalområdet, jo bedre.
Granitskærver og betonfliser er eksempler på meget ressourcekrævende materialer, som ikke er bæredygtige. Granitskærver er ofte transporteret fra udlandet og der udledes meget CO₂ ved produktionen af beton.
Begræns derfor arealet, hvor du anlægger stier og terrasser, så det ikke er større end der er brug for.
5. Skær ned på græsplænen
Kort sagt: Plænen er ikke meget værd, når det kommer til bæredygtighed. Insekterne kan ikke bruge en klippet plæne til noget og ofte bruger vi som haveejere en del ressourcer, når vi med el- og benzindrevne maskiner hyppigt skal holde græsset kort.
Lav derfor en del af plænen om til bede med blomstrende buske eller stauder. Du kan også stoppe med at slå din plæne så hyppigt, fx kun en gang om måneden, så vil der kommer flere blomster i den med tiden.
6. Plant blomster til insekterne
Det kommer næppe som en overraskelse, at blomster er en vigtig kilde til nektar og pollen, som mange insekter er afhængige af. Planlæg haven, så der er blomster i hele vækstsæsonen. Skab variation med hjemmehørende blomstrende frugttræer, løgplanter, stauder, buske og vilde blomster. Blomstrende "ukrudt" ser måske ikke ud af så meget, men er vigtige planter for mange larver og insekter.
7. Stop med at købe spagnum
Spagnum er på ingen måde et bæredygtigt materiale. Dels frigiver udvindingen af spagnum store mængder CO2, dels er der masser af biodiversitet tilknyttet de gamle tørvemoser, som ødelægges, når man graver spagnum ud.
Har du et gammelt surbundsbed, så vedligehold det fremover med klippede grangrene. Overvejer du at etablere et helt nyt surbundsbed, så vælg noget andet i stedet for. Gå efter nogle planter, der naturligt trives i den jord, som du har.
8. Bevar de gamle træer - levende og døde
Gamle træer behøver ikke at blive fældet. De krogede grene og stammer rummer virkelig meget liv og indeholder en masse CO₂. Hvis du er bange for, at træet kunne tabe en gren, så kan det stynes.
Lad også døde træer blive så længe som muligt – det er et mekka for svampe, insekter og mange fugle, ikke mindst spætter.
9. Lad alt haveaffald blive
Haveejere bruger en del ressourcer på at bortskaffe haveaffald. Lad det blive i haven, fx i en kompostbunke eller ved at klippe det i mindre stykker, fx med en kompostkværn og fordele det ud i bedene.
10. Plant en skov i et hjørne af haven med træer og buske i forskellige højder
Det bliver havens CO₂-lager med skovbund og et rigt dyreliv. Her kan du også skjule en større bunke grene til pindsvinet, så det ikke ser rodet ud. Afse cirka 20-25 % af haven til skov, bær og frugttræer. Hvis du ikke selv kan høste frugten, så er der helt sikkert dyr og fugle, der kan.
11. Grav en balje ned i jorden, og lav dit eget vandhul til små og store dyr
Alle dyr har brug for vand, og alt for mange vandhuller er forsvundet fra den danske natur. Grav en balje ned, gerne i sol eller let skygge. Vand slukker tørsten hos fugle og andre dyr. Det tiltrækker skrubtudser, salamandere, guldsmede og andre insekter, som flagermus og fugle lever af. Læg sten eller træ i baljen så dyr kan komme op af baljen igen, hvis de falder i.
12. Grønne tage
De bidrager til øget biodiversitet, holder regnvand tilbage fra kloaksystemet og virker isolerende, når det er lagt på selve huset.