Havens piggede kratlusker
Det er altid spændende at få øje på et pindsvin, der trisser rund i haven i tusmørket. Den afsløres indimellem af grynt og puslende lyde, når pindsvinet som en del af havens natteliv snuser rundt på jagt efter biller, larver, tusindben og snegle.
Ikke et svin
Pindsvin er ikke, som navnet ellers kunne antyde i familie med grisene, men er faktisk en fætter til muldvarpen! Der findes pindsvin i hele Europa, samt i Asien og Afrika.
Kend den på piggene
Piggene, som er pindsvinets særlige kendetegn, er i virkeligheden stive, hule pels-hår, som kan beskytte dyret imod fjender. Når den fornemmer, at der er fare på færde, ruller den sig sammen til en tæt, stikkende kugle – og det er der ikke mange rovdyr, der har lyst til at give sig i kast med.
Tilpasset krat og hegn
Pindsvinet er oprindeligt tilpasset til et liv i skov og krat. Da der ikke er mange af de naturlige levesteder tilbage, er den også rykket ind i vores haver, som med de mange hække byder på forhold, der ligner de naturlige levesteder – specielt de vilde haver byder på gode forhold for pindsvin.
Nataktiv
Da pindsvin er nataktive bruger den sin lugtesans og fintfølende snude til at rode i jord og mellem blade med, for på den måde at skræmme smådyr op. Så snart de rører på sig, så snupper pindsvinet dem. Og den lille piggede fyr er slet ikke kræsen. Den spiser stort set alt småt den finder på sin vej. Den spiser både snegle, regnorme, tusindben og biller - men den går heller ikke af vejen for æg, og museunger, og den spiser endda lejlighedsvis nedfaldsfrugt!
Da den er aktiv om aften og natten, skal den bruge et tørt sted at opholde sig om dagen, og det skal være et sted, hvor den kan være i fred for både mennesker og rovdyr. Den laver sin rede af græs og blade, typisk under buske i tæt krat, eller under bunker af kvas. Ja, præcis alt det, som man normalt ville rydde op, og køre væk for at holde ’orden’ i sin have.
Kræs for pindsvin
Ud over at give ly og læ, er kvasbunker, brændestakke og andet dødt træ-ved også præcis de steder hvor pindsvinets foretrukne fødeemner holder til. Der findes mangle lækre insekter, og deres æg og larver, i forbindelse med dødt ved, ligesom træstammer der får lov at ligge, også giver gode, fugtige forhold for masser af forskellige kryb – og alt sammen er kræs for pindsvin.
Hvis du vælger at have en permanent kvasbunke, eller noget tæt krat, i haven så er der større chancer for at pindsvinet kan finde på at flytte ind i haven - og så kan den til gengæld hjælpe dig med at holde nogle af de mindre ønskede gæster i haven i skak.
Pindsvin på størrelse med en tennisbold
En Pindsvinehun er drægtig i lidt over en måned, og får sine unger hen på sensommeren. Hunnen føder normalt omkring 4-5 unger, og de er hos hende i godt 6 uger, hvorefter de kan klare sig selv. Det betyder også at man godt kan støde på et lille pindsvin, der trisser omkring alene i skumringen, uden den er faret vild fra sin mor. Som tommelfingerregel siger Dyrenes Beskyttelse, at hvis pindsvineungen er større end en tennisbold, og ellers virker aktiv, så er den i fint i stand til at klare sig selv.
Pindsvin har ikke som sådan territorier, og flere pindsvin kan godt komme i de samme haver. De markerer deres tilstedeværelse med urin og afføring, og undgår på den måde de fleste konfrontationer.
På langfart
På en nat kan pindsvinet vandre mellem to og tre kilometer på sin jagt efter føde. Det er derfor vigtigt for pindsvinene, at de kan komme rundt imellem haverne og ikke begrænses af hegn eller plankeværk. Det tærer unødigt på reserverne, hvis pindsvinet bliver tvunget ud på en stor omvej.
Lav en pindsvinesti
I England, hvor bestanden af pindsvin er bekymrende lav, er noget af det der kan hjælpe pindsvin mest i den bynære natur, at man som haveejer sørger for at der er lavet passende huller i hegn og plankeværk, og på den måde laver en slags ’pindsvinesti’ mellem haverne. Det kan vi også lade os inspirere af herhjemme!