Sådan dyrker du blåbær
Storfrugtet blåbær er nem at dyrke i haven eller i krukker på terrassen og altanen. Her får du en guide til at dyrke buskene med succes.
Du kan købe bærrene i ethvert supermarked, men hvorfor ikke dyrke dem selv? Der er mange sorter at vælge imellem, og flere nye sorter er på vej til forhandlere i Danmark.
Storfrugtet blåbær, Vaccinium corymbosum, varierer både mht. bærrenes størrelse, smag, farveintensitet og modningstidspunkt. Der er også variation mht. buskenes størrelse og form samt høstfarver, der går fra klart gult til dybe røde og lilla nuancer.