Bedoverblik:
Bed 1 Forskellige kål som blomkål, broccoli, spidskål, palmekål
Bed 2 Salat - gulerod - vinterporre
Bed 3 Tidlige kartofler - stangbønne - salat - agurk - courgette
Bed 4 Spinat - persille - ærter - rødbeder -cikoriesalat – spinat

Der bliver plantet nyt og tæt i Bed3
Efter en uges tid med nye kartofler på næsten daglig basis, kunne Bed3 endelig ryddes for at gøre plads til alle de planter, som har ventet på at komme i jorden. Ikke færre end fire forskellige afgrøder skal nu overtage bedet.
Hovedafgrøden er her stangbønner, som er en af de afgrøder, der giver mest “værdi” pr. kvadratmeter. De er forholdsvis dyre at købe i supermarkedet, der kan høstes en del kilo over længere tid på et lille areal, og når planterne først er etableret, angribes de sjældent af sygdomme eller skadedyr og kræver derfor ikke den store indsats ud over den løbende høst.
Bønneplanterne bliver nemt over tre meter høje og kræver derfor et solidt stativ på et par meters højde at vokse op ad. Man kan bruge lange grene, snore eller bambusstænger, som planterne kan sno sig omkring. Hvad man end bruger, er det vigtigt, at bønnestativet står solidt forankret i jorden - en stiv blæst kan nemt lægge en hel mur af stangbønner ned.

Bønneplanterne er mere end klar til udplantning
Bønnerne blev sået midt i maj i en såbakke med to frø pr celle. Jeg brugte egne frø af sorten ’Fasold’, som ikke længere kan skaffes efter Brexit, men fx sorten ‘Cobra’ er nem at finde på nettet, og den er et glimrende alternativ. Jeg plejer at udplante bønner omkring tre uger efter såningen, hvor de er store og robuste nok til at klare både vind og vejr og eventuelle sultne duer. Denne gang har jeg sået lidt for tidligt (eller brugt for små celler), og her efter mere end fire uger er der snart ikke plads til rødderne i cellen. Hvis de ikke skulle udplantes nu, ville det have været nødvendigt at potte dem om i nogle større potter.

Bambustængerne er stukket i jorden med en afstand på 25 cm imellem, og jeg sætter en celle med to planter pr. stang. Som med det meste anden udplantning her om sommeren sætter jeg planten i et hul, som vandes grundigt, inden jeg fylder jord op omkring. Dette tvinger rødderne til at søge dybere efter vand, således at planterne bedre kan klare en eventuel tørkeperiode. Til sidst fæstnes planterne til stangen med en clips, som hjælper dem med at tage fat.

Skoleagurkerne rykker ind
De to forreste stænger har mere luft til den ene side, og får derfor endnu en klatreplante at bære på i form af et par agurker. Sorterne er ‘Silor F1’ og ‘La Diva’, som giver frugter af skoleagurk-størrelse, og kan dyrkes både i drivhus og på en lidt beskyttet plads på friland. Her i bedet ved hegnet ligger de netop godt i læ, samtidig med at placeringen på de forreste stænger betyder at de får en del sol. De blev sået indenfor midt i maj i potter ved en temperatur på 25°, og jeg flyttede dem efter fremspiringen først til drivhuset og dernæst udenfor i en uges tid. Når de bliver lidt større, skal de også clipses til stangen efterhånden som de vokser.

Courgetterne spurter afsted, inden bønnerne stjæler lyset
Midt i bedet under stangbønnerne er der masse af plads lige nu, men efterhånden som bønnerne vokser, vil der blive ret skyggefuldt. Der er ikke meget, der trives under sådanne forhold, men her satser jeg på, at en courgette med sine store blade kan nå at give flere frugter, inden bønnerne stjæler alt for meget lys. Courgetten blev sået lige i starten af maj og siden pottet om til noget større. Planten har således fået et ganske pænt forspring med en veludviklet rodklump, og ansatser til de første frugter kan allerede ses. Inden jeg planter, løsner jeg rødderne, så planten etablerer sig hurtigere, og rødderne begynder at søge nedad.

Jeg graver et hul på mindst 25 cm i dybden og lige så bredt og fylder det med kompost. Courgetter er grådige planter, som netop trives godt med at blive plantet i kompost, og her får planten så at sige sin egen kompostbunke. Bunken får en stor kande vand, og courgetten sættes i en fordybning, så regnvandet kommer planten til gode frem for at løbe af. Sorten er ‘Atena Polka F1’, som er hurtigtvoksende med gule frugter. Farven er valgt med vilje, så de ikke så let bliver overset midt i alt det grønne.

Bedet udnyttes helt til kanten
Mens stangbønnerne efterhånden kommer til at vokse ind over midten af bedet, er der stadig lidt plads til andet langs bedets kanter. Her skal der igen kunne plukkes salatblade, og denne gang har jeg sået minipluksalaten ‘Baby Leaf Gourmet’ i pluggbox sidst i april. Et frøbrev giver en uforudsigelig blanding af forskellige salattyper og farver, som netop er beregnet på, at man løbende høster de spæde blade. De enkelte planter blev efter nogle uger pottet om til hver sin 5 cm’s potte, og de er efterhånden blevet rimelig store med veludviklede blade. Jeg planter dem helt ude langs kanterne af bedet med 15-20 cm imellem.