Peters minikøkkenhave medio maj
Så kom maj - den søde milde – men også tørre! Det er frem med vandkanden i disse dage. Kartoflerne får et lag græsafklip for at beskytte knoldene mod solen, de forkultiverede ærter er klar til at komme i jorden, og spinaten må vige pladsen for ærter og rødbeder. Og så er der gået noget galt i gulerødderne...
Bedoverblik:
Bed 1 Forskellige kål som blomkål, broccoli, spidskål, palmekål
Bed 2 Salat - gulerod - vinterporre
Bed 3 Tidlige kartofler - stangbønne - salat - agurk - courgette
Bed 4 Spinat - persille - ærter - rødbeder -cikoriesalat – spinat
Kålplanterne dækkes med græsafklip for at formindske fordampningen.
I Bed1 har de nye kålplanter klaret sig trods tørke
I mit kålbed blev de forskellige kålplanter vandet grundigt ved udplantningen, så dette bed er et af de få, som jeg ikke har behøvet at vande under tørken. Nu efter et par dages regn får bedet en 10-liters kande ekstra og dækkes med græsafklip for at formindske fordampningen. Uanset om det regner igen eller ej, kan bedet nok passe sig selv de næste par uger.
Der er sået gulerødder mellem salatrækkerne, men det går ikke helt efter planen.
Svingende spireevne hos gulerødder
14 dage efter de blev sået, er gulerødderne på vej op i Bed2 mellem salaten, men især i den ene af de tre rækker har fremspiringen været ret elendig. Jeg tjekkede ellers dagligt undersiden af brædderne for at fange eventuelle snegle, som kunne gemme sig (fandt i alt tre i bedet, inden gulerødderne var fremme), så jeg kan nok ikke give en snegl skylden for at have spist spirerne.
I de tre rækker havde jeg sået to forskellige breve frø, og derfor kan årsagen måske være, at den ene frøsort har haft en lav spireprocent. Under alle omstændigheder er en hel række med kun fem gulerødder noget sørgelig at se på, så jeg har eftersået, med hvad jeg tror er de mest friske frø - jeg fik desværre ikke noteret, hvilken sort der oprindelig blev sået i hvilken række. Hvilket igen understreger, at selv med en lille køkkenhave er det en god idé at føre havejournal.
Salatproduktionen kan man derimod ikke klage over - der kan høstes masser af blade dagligt. Jeg har besluttet først at rydde planterne, når de på et tidspunkt begynder at gå i stok - og så må porrerne vente så længe med at afløse dem. Vinterporrer kan man også sagtens vente med at udplante til sidst i juni eller endnu længere.
I stedet for at hyppe på traditionel vis, får kartoflerne et godt lag græsafklip omkring.
Nye kartofler til grundlovsdag
I Bed3 er de sidste radiser høstet, og egentlig skulle kartoflerne nu hyppes for at beskytte knoldene mod sol. Det giver jo uspiselige grønne kartofler, som man kan få ondt i maven af. I dette lille bed er der ikke så god plads til at hyppe ved at trække jord op omkring planterne - i stedet lægger jeg et godt lag græsafklip omkring dem, hvilket der tjener samme funktion. Man kunne også have brugt halm, tang, kompost, og hvad der ellers kunne skærme jorden for sollyset.Inden græsset lægges bliver bedet gennemvandet. Det er nu i de kommende uger, at de små kartofler dannes, og her må planterne absolut ikke mangle vand. Og regn kommer der næppe meget af foreløbigt. Planen er jo, at der skal høstes nye kartofler på grundlovsdag.
Courgette i potte og salat i pluggbox.
Her tre uger inden grundlovsdag er det et passende tidspunkt at forkultivere noget af det, der skal afløse kartoflerne i bedet nemlig stangbønner og frilandsagurker. Disse vokser ret hurtigt og vil efter tre-fire uger have en fin størrelse til udplantning. I forvejen har jeg for et par uger siden sået både salat i pluggbox og en enkelt courgette i en potte, som også skal plantes i dette tætbefolkede bed. De har netop fået et forspring for bedre at kunne konkurrere om sollyset med de høje bønner og agurker, og de kan sagtens stå i pluggbox og potte, indtil de skal ud - hvis det bliver for trangt for courgetten, får den bare en større potte.
Persille plantes i kanten af spinaten i Bed4
I Bed4 startede spinathøsten i begyndelsen af maj. De største blade blev plukket, mens resten af planten blev stående for at kunne fortsætte med at yde. Jeg vandede igen grundigt her under birketræerne, idet en eventuel mangel på vand kan få planterne til at gå tidligere i blomst, nu når varmen kommer. Efter den første høst blev der plads til at udplante persille langs forkanten af bedet.
Spinaten må vige pladsen for ærter og rødbeder
Nu, her et par uger senere, er al spinaten høstet, hvor jeg har plukket de fleste lidt større blade og serveret resten af planterne for hønsene. 1,75 kilo er det i alt blevet til. Spinaten kunne nok have stået en uges tid eller to endnu og produceret lidt mere, men i dag passede det bedst at få udplantet ærter og rødbeder, som er bedets næste afgrøder. Bedet får ikke ekstra kompost - rødbederne har nok i, hvad der blev lagt på bedet i februar, inden spinaten blev sået, og ærter samler selv kvælstof fra luften.
Ærterne blev sået for over tre uger siden med to frø pr celle og har fået fine rødder lige til at putte i jorden. Hullerne laver jeg med en plantepind, og ærteparrene bliver plantet med 10 cm imellem på begge sider af nogle 1 m høje net - ærtesorten ‘Hurst Green Shaft’ bliver ikke højere. Planterne sættes lidt dybt, og mindst så ærten (frøet) er dækket - ellers kunne en fugl eller mus nemt blive fristet.
Rødbederne flytter ind mellem ærterne
Imellem ærterne kommer den runde rødbedesort ‘Boro’, som er ny for mig. Her er der også blevet sået i celler med flere frø hvert sted, og jeg udtynder til tre planter pr celle. De er udplantet i tre rækker med 15-20 cm mellem cellerne, som kommer til at vokse i en lille klump. Hvis pladsen ender med at blive lidt trang for dem, kan man altid høste nogle enkelte ad gangen som babybeder. Udplantningen afsluttes med en grundig vanding, så alle rødderne får godt fat og ikke kommer til at tørste i den forsatte tørke.