Bedoverblik:

Bed 1 Forskellige kål som blomkål, broccoli, spidskål, palmekål

Bed 2 Salat - gulerod - vinterporre

Bed 3 Tidlige kartofler - stangbønne - salat - agurk - courgette

Bed 4 Spinat - persille - ærter - rødbeder -cikoriesalat – spinat

Salaten vokser i Bed2, mens gulerod må vente lidt endnu

I Bed2 vokser salaten lige så stille. Den har været dækket med et lag fiberdug, når der har været nattefrost. Og selv om der har været lunt i bedet om dagen, er der ikke tegn på, at der har været snegle eller knoporme på besøg.

Jorden er dog endnu lidt for koldt til at så gulerødder mellem salatrækkerne - man kan ganske vist godt så ved lave temperaturer, men gulerødder kan være lidt længe om det, og man får en bedre og hurtigere spiring, hvis jorden er over 10°. Det giver også den fordel, at ukrudt kan nå at spire og blive luget væk, inden gulerødderne skal sås. Så jeg venter nok en uge eller to.

Til gengæld har jeg sået vinterporrer indendørs. Planen er, at de skal afløse salaten sidst i maj, når der ikke længere er fare for nattefrost. Små porrer tåler nemlig slet ikke frost - det får dem til at føle, at de allerede har været igennem en vinter, hvorfor de i løbet af sommeren vil gå i blomst, sådan som porrer naturligt gør året efter. Porrer har en ret lang tiltrækningstid og udvikler sig bedst, hvis de er 10-15 uger, når de udplantes. Derfor sår jeg dem i vindueskarmen midt i marts.

Vinterporrer sås i vindueskarmen

Porrerne sås i nogle lidt store potter med et godt lag kompost i bunden, så de har noget at leve af i de kommende måneder. Frøene skal kun dækkes med et tyndt lag jord, og ovenpå drysses noget vermiculite. Det er et mineralsk granulat, som bl.a. er godt til at holde på fugten.

I løbet af april flyttes potterne til drivhuset, hvor de ligesom tomater og andre følsomme planter beskyttes med et lag fiberdug mod nattefrost. Jeg har valgt sorten ‘Blaugrüner Winter’, der som navnet antyder får blågrønne blade, når frosten sætter ind og kan holde helt til april-maj.

Hvis man ikke selv sår sine planter, kan man i maj købe bakker med udplantningsporrer på planteskoler og supermarkeder. Man skal blot være opmærksom på, om det er efterårs- eller vinterporrer, idet sidstnævnte klarer en del mere frost og kan derfor blive stående hele vinteren.

Det går fremad med kålplanterne

Kålplanterne til Bed1 har nu foruden kimbladene 2-3 blivende blade. De bliver vandet en gang om ugen ved at blive stillet i en bakke med et par centimeter vand en times tid, hvor de suger vandet op nedefra. Dette giver en bedre rodudvikling, idet rødderne tvinges til at søge nedad efter vand. Når planterne har fået 4-5 blade om et par uger, skal de plantes ud i bedet.

Langsomtvoksende spinat i Bed4

Situationen I Bed4 har stort set ikke ændret sig siden sidst - spinaten vokser meget langsomt. Rødderne stikker endnu ikke ret dybt, og når man selv stikker en finger i jorden, kan man heller ikke mærke meget fugt, så der skal vandes jævnligt her under birketræerne. Men nu kommer regnen langt om længe, så plastikken skal tages af bedene et par dage, for at de kan blive grundigt gennemvandet.

Kan man fortryde sin kartoffellægning?

Det lune vejr i det meste af marts har sikkert lokket mange til at komme de tidlige kartofler i jorden, men som skrevet i det forrige indlæg skal man slå koldt vand i blodet og netop ikke lægge dem for tidligt i en for kold jord. Jeg har aflæst jordtermometeret i Bed3 flere gange dagligt, og den sidste weekend i marts havde temperaturen over flere dage ligget stabilt på mindst 6-7° om morgenen, og 14-15° sidst på eftermiddagen, hvilket gav et døgngennemsnit et pænt stykke over de nødvendige 8°, som kartoflerne har brug for. Så lod jeg mig lokke! Kartoflerne blev lagt - men de blev ikke liggende.

Et par dage efter tog vejrudsigten nemlig en temmelig uvenlig drejning med lave dagtemperaturer uden megen solopvarmning og en solid frost om natten mange dage i træk. Der var med andre ord udsigt til et fald i jordtemperaturen fra 8-10° til omkring 2-3°. Det ville sætte kartoflerne helt i stå og risikere at punktere drømmen om nye kartofler til Grundlovsdag. Derfor gjorde jeg noget, jeg aldrig har gjort tidligere: jeg gjorde brug af fortrydelsesretten og pillede kartoflerne op igen - dagen efter de var blevet lagt. Det tog kun et par minutter, og så havde jeg ro i sindet igen. Næste morgen var jordtemperaturen nede på 2° efter en nat med 8 graders frost, og selv om vejrudsigten lover en smule bedring her i starten af april, er det som sagt klogt at slå koldt vand i blodet!

Kartoflerne lægges – igen

Når kartoflerne skal genlægges, bliver fremgangsmåden selvfølgelig den samme som sidst. I bedet er der plads til 3 rækker med 50 cm imellem, og 30 cm mellem planterne i rækken. Jeg laver et ca. 10 cm dybt hul til hver kartoffel og kommer lidt hønsemøg i bunden - i modsætning til andre afgrøder kan kartofler nemlig tåle frisk dyregødning. Alternativt kan man komme kompost i hullet. Herefter skal der vandes med mindst en liter i hvert hul. Læggekartoflerne trykkes ned i hullet med spirerne opad, og der dækkes til, så der dannes en lille vold over rækken.

Så kom radiserne i jorden

Imellem voldene er der så plads til de forkultiverede radiser, som sættes i en rille, hvor der også er blevet vandet grundigt. Radiserne blev sået i starten af marts i en pluggbox med 3 frø pr. celle, og nu udplantes de med omkring 10 cm imellem cellerne. Til sidst lægges plastik over, som er hævet fra jorden ved hjælp af nogle bøjede rundjern.