Sådan dyrker du grøngødning og efterafgrøde
Ved at dyrke grøngødningsplanter eller efterafgrøde kan du tilføre eller holde på jordens næringsstoffer, samtidig med at planterne forbedrer jorden.
Når man dyrker sin køkkenhave, forsvinder der til stadighed kvælstof og andre næringsstoffer fra jorden. Jorden har derfor behov for et næringstilskud, men det behøver ikke nødvendigvis være i form af kunstgødning, husdyrgødning eller kompost.
Kvælstoffikserende bælgplanter
Planter som kløver, vikke, lupin og andre bælgplanter er selvforsynende med kvælstof. De øger tilmed jordens kvælstofindhold ved at binde kvælstof fra luften.
Det sker ved hjælp af særlige bakterier, der lever i symbiose med planterne, og som findes i bakterieknolde på bælgplanternes rødder. Bakterierne binder kvælstoffet, som herefter optages af planterne, som til gengæld forsyner bakterierne med kulhydrater.
Bælgplanter er derfor nogle af de planter, der anvendes allermest som grøngødning i køkkenhaven.
Kvælstoffet er ikke tilgængeligt for afgrøderne, før bælgplanterne er visnet ned og formuldet. Bruger man for eksempel hvidkløver eller andre kløverarter vil det bundne kvælstof således først komme den efterfølgende hovedafgrøde til nytte.
For kål, porrer og andre særlig kvælstofkrævende grøntsager, er det godt at nedmulde bælgplanter, før man planter ud.
Mange andre gode egenskaber
Grøngødningsafgrøder dyrkes dog ikke kun for gødningsvirkningens skyld. Grøngødningsplanterne har andre gode egenskaber, som afhænger af, hvilke planter man vælger.
Som et ekstra plus har flere grøngødningsplanter smukke blomster, der kan tilføre køkkenhaven farvepragt.
Der er altså mange gode grunde til at dyrke grøngødningsplanter i køkkenhaven.
Sådan bruger du grøngødningsplanterne i køkkenhaven
Planterne kan anvendes i køkkenhaven på forskellig vis fx som dækafgrøder, mellemafgrøder eller efterafgrøder - alt efter formålet.
1. Som dækafgrøder
Den vigtigste funktion for en dækafgrøde er at dække jorden og holde ukrudtet nede. Planterne skal derfor være hurtige til at spire, og bladene skal dække jorden godt, så ukrudtet ikke får overtaget. Dækafgrøder kan med fordel anvendes, hvis du ved der er et stykke af køkkenhaven du ikke ønsker at dyrke grøntsager på en sæson. I stedet for at lade jorden ligge bar, kan du så dækafgrøde.
Dækafgrøder kan udsås tidligt, i april – maj, eller i sensommeren, så de kan holde på jordens kvælstof vinteren over.
Men en stor vifte af planter kan bruges som dækafgrøder.
De får typisk lov at komme i blomst, og mange af de planter, der bruges som dækafgrøder, har smukke og farvestrålende blomster, der både er en fryd for øjet og har stor værdi som pollen- og nektarkilder for havens insekter.
2. Som mellemafgrøder
Dækafgrøder kan også anvendes som mellemafgrøder, der dyrkes mellem rækker af grøntsager, som ikke optager hele pladsen i bedet.
Når afgrøden er høstet, kan man lade mellemafgrøden brede sig til hele bedet og på den måde sørge for at forbedre næringsstofforsyningen og jordstrukturen på hele arealet.
3. Som efterafgrøder
En efterafgrøde dyrkes efter, at hovedafgrøden er høstet. Dens formål er at hindre udvaskning af det dyrebare kvælstof fra jorden, når bedet ellers ville henligge uden plantevækst. Efterafgrøder bør sås på alle tomme stykker jord i køkkenhaven.
Det er især hensigtsmæssigt på sandede jorde, hvor den hurtige udvaskning af næringsstoffer kan være et problem.
En efterafgrødes vigtigste egenskab er, at planterne vokser hurtigt til, så de tilgængelige næringsstoffer bindes i planterne. De kan undersås i hovedafgrøden og vokse videre, når denne er høstet, eller de kan udsås efter høst.
Det er en god idé at så flere forskellige planter, så rødderne gennemvokser jorden godt, og man undgår problemer med ukrudt.
Da udvaskningen af næringsstoffer fra jorden især sker i vintermånederne, får man den bedste virkning ved at lade grøngødningsplanterne overvintre som grønne planter og nedmulde dem i foråret.
Vigtigt med sædskifte
Når man vælger grøngødningsafgrøder, skal man være opmærksom på sædskiftesygdomme.
Her er det især planter fra korsblomstfamilien, som for eksempel gul sennep eller olieræddike, der kan skabe problemer ved at overføre sædskiftesygdomme til korsblomstrede hovedafgrøder som kål eller rucola.
Der bør derfor altid gå mindst 4 år, før man igen dyrker en korsblomstret afgrøde på samme sted, uanset om det er som grøngødning eller hovedafgrøde.
Godt for dyrelivet
Det tætte, grønne plantetæppe, som grøngødningen skaber i køkkenhaven, giver føde og ly for nyttedyr som bl.a. løbebiller og edderkopper, der holder skadelige insekter i skak.
Det er for eksempel vist, at dyrkning af en mellemafgrøde mellem rækker af hvidkål kan mindske problemer med kålfluer, fordi afgrøden skaber levested for nyttedyr, der ellers ikke ville indfinde sig på arealet.
Mange grøngødningsafgrøder har nektar- og pollenrige blomster, der er gode for insekter.
Vælger man forskellige enårige grøngødningsplanter, kan man få en blanding med lang blomstringstid, der både giver en farvestrålende køkkenhave og masser af insekter.
Denne ”blomstereng” bør først nedmuldes i foråret, da nogle af planterne har vinterstanderne, der kan være gemmesteder for smådyrene og sørge for frø i den fødeknappe tid. De visne planter på jordoverfladen skaber desuden et godt vinterskjul. Også de vintergrønne bede byder på gode overvintringsmuligheder for smådyrene.
Pas på sneglene
Grønt jorddække kan dog give problemer med snegle. Sneglene trives godt i det fugtige miljø i og på jordoverfladen under grøngødningsafgrøden og elsker delvist omsat plantemateriale.
Mange af sneglenes naturlige fjender som fx frøer, tudser og løbebiller, har heldigvis gode livsvilkår samme steder som sneglene og vil gøre deres indhug i bestanden.
I haver, hvor der erfaringsmæssigt er mange snegle, kan det dog være nødvendigt at anvende grøngødning med omtanke. Især hvis haven er plaget af iberisk skovsnegl, kan der være behov for at indhegne køkkenhaven med et sneglehegn eller anvende sneglemidlet Ferramol.
Løsn jorden med grøngødningsplanter
Grøngødning kan også bruges til at forbedre jorden både i køkkenhaven og andre steder i haven. Det kan især være aktuelt på tunge lerjorde eller i en helt nyanlagt have, hvor jorden er komprimeret efter kørsel med maskiner.
Brug fx planter som:
- Almindelig katost, Malva sylvestris
- Smalbladet lupin, Lupinus angustifolius
- Stenkløver, Melilotus
I kraft af deres særlig dybtgående rødder er disse planter i stand til at trænge igennem og løsne en kompakt jord. Deres rødderne kan vokse flere meter ned i jorden og kommer ned i en dybde, man ikke kan nå med almindelige haveredskaber.
Planterne har også en gavnlig effekt på jordens struktur, og de tilfører organisk materiale, som giver gode betingelser for regnorme og andre jordbundsdyr, der har stor betydning for, at jorden har en luftig struktur, og omsætter plantermaterialet til humus.
På sandjorde er humusindholdet ikke tilstrækkelig højt til at holde på jordens næringsstoffer, og her vil grøngødningsafgrøder have en markant strukturforbedrende virkning.
De dybtvoksende rødder henter desuden næringsstoffer op fra underliggende jordlag til de lag, så de kan bringe det nedvaskede kvælstof tilbage.
Dyrk flere forskellige grøngødningsplanter
Der er rigtig mange forskellige grøngødningsplanter at vælge imellem, og ingen enkelt plante kan opfylde alle ønsker. Som haveejer må man derfor gøre sig overvejelser om, hvad man især vil opnå ved at dyrke grøngødning.
Oftest vil det være den bedste løsning at anvende blandinger af forskellige grøngødningsplanter med hver deres egenskaber.
En god grøngødningsblanding består af planter, der samler kvælstof, har et tæt rodnet, som holder godt på næringsstofferne, forbedrer jordstrukturen og hurtigt skaber et tæt bunddække, der kan dække godt for ukrudtet.
En blanding kan fx indeholde følgende 6 planter:
- Blodkløver
- Smalbladet lupin
- Boghvede
- Fodervikke
- Honningurt
- Havre
De fleste frøfirmaer har et udvalg af grøngødningsfrø, som forhandles i de fleste plantecentre.