Bedplan: Ildbed til insekterne
Her får du opskriften på et bed med planter i varme farver, som tiltrækker et rigt liv af insekter til haven.
Ildbedet
Dette bed er i skønne gule og orange farver, som giver varme og liv i haven på flere måder. Bedet er tegnet af havearkitekt Hanne Lynge Jacobsen.
Planterne i bedet er særligt udvalgt for deres værdi for insekter. Blomsterne er enkle, så insekterne kan komme til nektar og pollen, og bedet rummer mange kurvblomster og skærmplanter, som insekterne elsker.
Bedet blomstrer fra maj til oktober, og herefter følger høstfarver. Med tidlige forårsløg kan blomstringen strækkes yderligere.