Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

De store vindere ved Chelsea Flower Show 2024

Juryens bedømmelse og fordelingen af medaljer er noget, både designere og besøgende ser frem til ved Chelsea Flower Show. Læs her om de guldvindende showhaver, og hvem der løb med titlen for Best in Show.

Showhave ved Chelsea Flower Show 2024 designet af Ula Maria. Foto: Haveselskabet

Showhave ved Chelsea Flower Show 2024 designet af Ula Maria. Foto: Haveselskabet

Chelsea Flower Show er verdens mest prestigefyldte haveshow. Det er havekunst på højt niveau og kan sammenlignes med tøjdesigneres haute couture kreationer på catwalken. Vinder man en guldmedalje, vinder man samtidig dyb respekt blandt sine kollegaer og kommer i en eksklusiv klub af store havedesignere.

Derfor er juryens bedømmelse og medaljefordelingen noget, som både designere og besøgende ser frem til med spænding. Hvem får tildelt de attraktive guldmedaljer? Og hvem løber med den største hæder og prisen for Best in Show?

 

Skovhave blev den store vinder

Forest Bathing Garden designet af Ula Maria blev den helt store vinder ved årets show. Haven vandt ikke alene en guldmedalje, men også prisen for Best in Show. Haven er blevet til i samarbejde med den engelske muskelsvindfond, og ideen med haven er, at man skal bruge den som et sted til refleksion og gennem sanserne opfange den særlige atmosfære, der er i skoven.

Inspirationen kommer fra den japanske praksis Shinrin-yoku, som kan oversættes til skovbadning. Designer Ula Maria har designet en skov, som hun husker den fra sin barndom i Litauen, hvor hun brugte meget tid i naturen. Derfor kan man også synes, at haven har et nordisk præg, og for os danskere virker den meget genkendelig.

Haven indeholder intet mindre end 50 birketræer og over 4000 planter i alt. I den flimrende skygge under birketræerne danner stauder en tæt og frodig bund. En stor del af planterne er hjemmehørende, hvilket gør skovstemningen mere autentisk. De dyrkede arter er plantet ind imellem. Centralt i haven er der placeret et stort rundt spejlbassin, hvor himmel og trækroner spejler sig.

3 andre showhaver vandt også guld

Når juryen bedømmer showhavene sker det efter et særligt udviklet pointsystem, og medaljerne fordeles efter, hvor mange point haven opnår. Der uddeles guld, forgyldt sølv, sølv og bronze. Alle haver får en medalje, men det er karateren, der er det interessante. Dermed kan der også sagtens være flere haver, der modtager en guldmedalje. I år var der i alt fire af de store showhaver, der fik tildelt en guldmedalje, hvoraf Ula Maria var den ene.

National Garden Scheme Garden

Endnu en skovhave fik tildelt en guldmedalje, og det er en erfaren herre, der står bag. Den engelske designer Tom Stuart-Smith. Han har tidligere vundet otte guldmedaljer på Chelsea Flower Show og er tre gange løbet med titlen for Best in Show.

The National Scheme Garden er en hyldest til åbne haver i England og sætter fokus på den store glæde, der er ved at opleve åbne haver og at skabe rammer, hvor havemennesker kan mødes om deres fælles interesse.

Haven er inspireret af skovbrynet. Stor hassel, Corylus avellana, danner kronelaget, og i deres skygge står et væld af stauder med hvide of cremegule blomster med enkelte stænk af blålilla, som er repræsenteret ved bl.a. storkenæb, Geranium, og jakobsstige, Polemonium. Mest dominerende er de høje spir af hvide almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea ’Alba’.

 The WaterAid Garden

Det blev også til en flot guldmedalje til The WaterAid Garden, som er designet af havedesigner Tom Massey og arkitekt Je Ahn. Det var nok den mest spektakulære showhave på dettes års show på grund af en stor multifunktionel konstruktion midt i haven.

Havens overordnede fokus er på vand, og hvordan vi passer godt på den dyrebare ressource, men også hvordan vi indretter haven, så den kan håndtere store nedbørsmængder. Den store metalkonstruktion fungerer som et kæmpestort vandmagasin, som opsamler det regnvand, der falder på toppen, og som derved kan gemmes og bruges i tørre perioder. Desuden dannes der en behagelig skygge nedenunder.

Alle havens belægninger af hævet over jorden som gangbroer af metalriste og træ. Det giver mulighed for, at store vandmængder kan samle sig i haven under broerne. Desuden giver det mindre forstyrrelser til havens plante- og dyreliv, fordi al menneskelig aktivitet er hævet fra jorden.   

St James’s Piccadilly: Imagine the World to be Different

En have, der giver plads til eftertænksomhed. Konceptet er en have på en kirkegård i byen, hvor de besøgende kan gå en tur og finde ro og give plads til tanker og bearbejdelse af sorg over at have mistet.

Haven er delt i to, hvor den ene del er åben og lys med en meget formel beplantning rundt om det centrale bassin. Bag muren er stemningen mere fortættet, og store træer skaber skygge. Her er også en hytte, hvor man finder ly og trygge rammer. Haven er designet af Robert Myers.

Læs om de 5 store havetendenser fra Chelsea Flower Show