Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Sådan skaber du gode siddepladser og terrasser

Siddepladser er en vigtig del af havnes design, og selv i en lille have kan der sagtens være 3-4 siddepladser, så man altid kan finde et sted at sidde i sol eller skygge. Her får du en række eksempler på flotte terrasser og andre siddepladser.

Hævet terrasse. Foto: Ann Malmgren

Hævet terrasse. Foto: Ann Malmgren

De fleste haver har en terrasse, hvor man kan samle familie eller naboer til et måltid. Men det er en god ide at tænke i andre siddepladser. Små kroge rundt om i haven, hvor man enten kan finde skygge på en varm sommerdag eller hvor morgensolen kan nydes med en kop te eller kaffe.

Hvor skal terrassen ligge?

Det er oplagt at indrette både en morgenterrasse og en eftermiddags-/aftenterrasse. Har man en stor og åben have kan man måske godt finde et sted med sol det meste af dagen, men ofte vil man vælge at lave flere siddepladser rundt om huset, der matcher solens bane.

Traditionelt har man lagt terrasser efter at få så meget sol som muligt, men i de varme perioder om sommeren er det skønt at have en terrasse med skygge- eller halvskygge midt på dagen.

Ofte vil siddepladser af praktiske grunde ligge tæt på huset, men tænk også på at have siddepladser lidt væk fra huset, så du nyde haven og huset på afstand.

3 råd til indretning af siddepladser

En hyggelig siddeplads kan opnås på flere måder, men som oftest virker det godt at omgive siddepladsen med bede. Her er et par gode råd:

1. Bedet må gerne have noget højde i form af fx letløvede træer, hække eller høje stauder, som beskytter mod vind og indkig.

2. Brug forskellige belægninger, så fx stien og selve terrassen har forskellig belægning. Det giver variation, og du kan markere terrassen tydeligt.

3. Undgå at lave siddepladsen større, end du har brug for. En stor åben flade med belægning kan virke gold og være svær at indrette hyggeligt. Desuden myldrer ukrudtet især op mellem fliserne i de (yder)områder af terrassen, hvor man ikke færdes særligt tit og dermed ikke slider ukrudtet ned.

Terrassens belægning

Valg af belægning kan være svært, for mulighederne er mange. Det vigtigste er, at belægningen er nogenlunde jævn, så havemøbler og parasol står stabilt.

Når det kommer til materiale er det først og fremmest en smagssag, men også et spørgsmål om havens stil, og hvad der er i haven i forvejen. Har man rigtig mange forskellige typer belægning i haven, kan det virke en smule rodet. Har man store flader med den samme belægning kan det omvendt synes kedeligt, og her kan man med fordel tænke i at lave områder med en anden type belægning for at bryde det monotone.

Faktisk kan et skift i belægningen også understrege, at man træder ind i et andet rum, også selvom rummet ikke nødvendigvis er afgrænset af vægge.    

Den urbane oase

Når vinden spiller et pus(t)

Den utraditionelle løsning

;