Dyrk prydgræsser i krukker
Græsser er oplagte i krukkerne, for mange holder sig interessante langt ind i vintertiden, og så er de nemme. Her får du tips til de bedste prydgræsser til krukker.
Mange græsser egner sig til at dyrke i krukke. Hvis man lige ser bort fra de allerstørste, så er der faktisk frit valg, og udvalget er ganske stort. Hvis man drømmer om at dyrke græsser der ikke er fuldt hårføre i vores klima, er krukke en oplagt mulighed for alligevel at have dem i haven, da de kan flyttes til mere beskyttede steder om vinteren. Men de feste af de græsser der er hårdføre i haven er det også i krukker, så længe man sørger for godt dræn så jorden ikke bliver meget våd om vinteren.