Drivhusinspiration
Birgits Hedegaard Pedersens store glashus er et rustikt og minimalistisk jernhus til nydelse og ophold. Hun har selv tegnet det, så det matcher havens øvrige materialer og hendes behov for et ekstra opholdsrum ude i haven. Hendes overvejelser omkring materialevalg, konstruktion, detaljer og brugen kan måske give inspiration, hvis du selv går og pønser på at bygge et drivhus.

Minimalistisk glashus til nydelse og kreativitet
Birgit havde længe drømt om et drivhus i haven i Svendborg, men det skulle være et, der passede i stilen til hendes moderne bolig, haven, omgivelserne og så selvfølgelig til hendes smag for det enkle. Det skulle være minimalistisk, bygget i rustent jern og enkelt, så der ikke ville være ret meget vedligeholdelse. Hendes overvejelser omkring materialevalg, konstruktion, detaljer og brugen kan måske give inspiration, hvis du selv går og pønser på at bygge et drivhus.
Hun har selv tegnet huset og fået det opført af professionelle. Det aflange jernhus har en kraftig dobbeltmur som bagvæg. Rent æstetisk giver den ro i rummet, og så er den vigtig for bygningens stabilitet. Birgit har designet huset efter målene på almindeligt drivhusglas i de standarddimensioner, det ligger i. Derved kunne hun undgå ekstra tilskæring og gøre projektet billigere.