Christina Cobb modtager sin guldmedalje.

 Vi er lige kommet ind på den gamle hospitalsgrund, hvor RHS Chelsea Flower Show – verdensmesterskaberne i have - bliver afholdt, da den unge havedesigner Christina Cobb får overrakt en guldmedalje for sin lille ”All About Plants” have.

Via en lille sti ledes man gennem et dørløst drivhus, der er fyldt med garn og håndarbejdsmaterialer, ned til en lille terrasse, hvor man kan sidde og brodere eller lave andre håndarbejdssysler. Temaet er haven til kreativt brug. Ikke bare ift. at plante, men også som et rum, hvor kreativiteten kan blomstre.

En have til kreativ udfoldelse, designet af Christian Cobb

De grus- og stenbelagte stier rundt om haverum og bede er rundede, men stramme, i rusten cortenstål. Planterne står tæt og blandet, med nuancer af lilla, samt hvide skærmblomster – de første af mange vi ser denne dag.

Hvide skærmblomster er over alt på Chelsea.

Men haven her, adskiller sig lidt ift. andre præmierede. Den er mere ”pæn og pryd”, end ”vild og natur-imiteret”, som det skal vise sig er hovedtemaet for de højest præmierede haver på dette års Chelsea.

Danmark vinder VM

Men inden vi bevæger os videre ud blandt havernes verdenselite, så lad os lige samle op på nogle ting omkring årets store show.

Vi er nødt til at nævne, at en af de allerstørste priser ved årets show – ”Plant of The Year 2026” årets bedste plante - blev tildelt den danske røde hosta, ’Red Ninja’, som Ninja Kramer fra Næstved har udviklet.

Det er en verdenssensation.

Ninja Kramer fra Næstved kan kalde sig verdensmester. Hendes røde hosta 'Red Ninja' er kåret som årets plante til Chelsea 2026

Blandt de tusindvis af planter fra store hæderkronede avlere, der prøver at slippe gennem nåleøjet, var det en lille, privat hosta-entusiast på Sydsjælland, der overhalede dem alle.

Det er ren H. C. Andersen.

Vi taler med Ninja og fortæller mere, når hun er kommet sig ovenpå sejren, men i mellemtiden kan du læse interviewet vi lavede, da ’Red Ninja’ blev nomineret.

Og så er vi tilbage på Chelsea…

Vi går ned langs Eastern Avenue, der er hovedalléen på RHS Chelsea. På venstre side ligger en række forhandlere og omkranser The Great Pavillion, mens en lille skov, med butiksstrøg og nogle af de små haver, samt et sceneområde er på den anden side.

Langs selve alléen ligger de store showhaver.

Hjørnet af hovedalléen var fyldt hele dagen.

 Det er dem, der skal vise det ypperste indenfor havedesign, og udpege den retning vi alle skal gå, hvis vi vil være med på ”have-beatet”.

Og vi kan lige så godt sige det med det samme. Det skal være vildt.

Helt vildt!

En af de første af de store showhaver er således, Garden ’On the Edge’, som den nu 20-dobbelte Chelsea-guldvinder Sarah Eberle står bag. Og hvis man ikke lige vidste, at man stod midt i London, så kunne man tro, at man stod kiggede på et vildt skovbryn.

En lille plads med rødligt sand, var det mindst vilde i Sarah Eberles have.

Halv-høje græsser, smørblomster, kornel, lidt bregner, mindre birketræer, og nogle skærmblomster (igen) i grønne nuancer, samt hvide og lyse toner. Det synes mere selvsået, end bevidst plantet.

Vildt i vinderhaven!

Haven brydes af rødligt-sandfarvede stier og en rund plads omkranset af en stenmur. Et stort rundt betonrør, med udstrittende, rustent armeringsjern, udgør et algedækket vandelement. Det virker nærmest forladt, og overtaget at naturen.

Gaia er rygraden i haven.

En enorm træskulptur udgør haven rygrad. Det er moder jord – Gaia – der ligger her. Sovende og lyttende til jorden - mellem de vilde planter.

Hendes hår er flettet pil, der rækker i hele havens længde, og filtrer sig omkring små mure i kampesten.

Prisgivet

En ældre herre – mangeårig chelseagænger – kigger anerkendende på haven. Han er meget imponeret over skulpturen – især det flettede hår af pil. ”Den skal nok vinde”, konstaterer han, men indskyder at skulpturen er mere imponerende end selve beplantningen.

Senere på dagen får den rutinerede Chelseagænger ret.

Under stort opbud, og foran rullende kameraer høres et jubelråb fra menneskemængden, da haven kåres til ”Best in Show” – altså den bedste af de store showhaver.

Det vilde skal vise sig at være meget symptomatisk for de præmierede haver. De haver der løber med priserne – særpriser, guldmedaljer og des lige – er alle sammen meget ”vilde”. Havemæssigt ser nogle af dem nærmest ud som om man bare har ladet stå til, eller at man er dumpet ned i en upasset grøftekant.

Det gælder blandt andet showhaven:

The Killik – ”A Seed in Time” (fik guld),

Foto…

Stenstrukturen er med rene linier, men beplantningen er vild.

Et naturligt udseende fuglehus.

Skærmblomster i hvide og gule nuancer.

og ”All About Plants”-haven ”Forgotten Forrest Garden”, der fik guld og blev kåret som den bedste i sin kategori.

Sidstnævnte er - som den store showhave-vinder – nærmest som at være på landet i England, eller måske lidt fra alfarvej i det norske, hvor stensætningerne er det eneste der reelt indikerer, at der er lagt menneskehånd på, da den blev kreeret.

Stenene er det der mest vidner om det menneskeskabte i den "glemte skovhave"...

Resten er ret vildt...

Begge er relativt ”ekstreme” eksmpler på vilde haver, men også blandt de bedst bedømte.

Store kontraster

Vi forlader vildskaben for en stund, og går over til de mindre Container Gardens – altså minihaver tilplantet i krukker.

Her forskellene store, og en have med knaldorange bagvæg, klartgrønne- og lyseblå kummer, lyser op med et blomsterflor i et væld af klare pangfarver. Lilla, orange, gul, rød, blå.

The Seasalt Painted Garden, er tilplantet i gamle skabe.

Knald på farverne i The Seasalt Painted Garden.

Der lige skal have lidt vand - med en rød vandkande...

Dommerne har ikke været helt med på idéen, og den har ”kun” fået bronze.

Te-tid

Til gengæld er Ollie Pikes ærkeengelske te-have - som han har lavet i anledning af tehandlen ”The Whittards” 140-års jubilæum - noget der falder i smag. Både blandt publikum og dommere.

Ollie Pike vandt guld for sin te-have. Han var med på Chelsea for første gang, men næppe sidste...

Genbrug og ny brug af gamle materialer går igen i hans have – det har været et krav i år for alle, at man skulle tænke ”sustainability” ind i sin have.

Han har blandt andet belægning i grus, der er fisket op fra bunden af floden Thames, og stenbelægningerne er gamle fortovsfliser, der ikke længere skulle bruges i lokalområdet.

Tid til te.

Beplantningen er lavet i gamle gruekedler, kobberrør og lignende, som han har fundet, og sammensat til en have, hvor der naturligvis er brugt engelske te-roser og teplanten cammellia sinensis – i afdæmpede nuancer af hvid og sart rosa, med små accenter af klar pink roser og mørk blålIlla iris.

Te-roser var der naturligvis i The Whittard Garden.

Den fremadstormende havedesigner kunne tage en guldmedalje med hjem fra sit først Chelseashow, der næppe bliver hans sidste.

Hør ham fortælle lige her: video med ollie (på vej - se den på instagram imens)

I Kongens Have

Der er en hob af mennesker efterhånden som dagen skrider frem, og det er svært at komme til.

En særlig have, som Kong Charles har lavet sammen med David Beckham (ja, ham fra fodbold) og gartner og have-tv-vært Frances Tophill, er en af de få man kan gå ind i, og køen er timelang hele dagen.

Kongens Have - eller "The Curious Garden" som den retteligt hedder.

Haven er meget engelsk - med en wisteria, der hænger fra skurets tag - og roser, tætplanet i rolige farver, men der er også rigtig mange grøntsager og nytteplanter, der bruges som pryd, på samme vis som blomster gør.

Grønsager blev brugt som pryd.

Det ses i flere af haverne, hvor det at blande plantetyper på tværs, når haven sammensættes, går igen.

Det kan være grøntsager, som kål, fennikel, oregano og lignende, der står sammen med iris og roser, mens høje græsser, nælder (også dem der brænder), inviteres indenfor i det pæne selskab.

Også havenisser er inviteret indenfor på Chelsea – angiveligt for første gang siden 2013 - og  en række havekendisser har malet de små fyre, der kunne ses gemt i Kongens Have og i øvrigt købes på auktion til at støtte gode formål.

Havenisseforbuddet var ophævet - måske på kongeligt dekret? I hvert fald stod de i Majestætens have.

Godt formål

De gode formål er nemlig også en del af Chelsea. Flere af haverne er lavet i samarbejde med sponsorer (de store haver kan snildt koste en million kroner), og organisationer – eks. Lungeforeningen eller Parkinsonforeningen.

Efter showet skal de fleste af haverne flyttes, så de kan skabe glæde for andre - så design og planter går ikke til spilde – de får lov at leve videre.

Vi tager i teltet

Haveselskabet drager også videre på Chelsea, og kigger lige forbi ”The Great Pavillion” – et gigantisk telt, hvor det især er specialister, organisationer og planteskoler, der har stande, der er sat op med imponerende displays med lige deres særlige ting.

I år har Austin-roser en ny rose med - navngivet efter førnævnte David Beckham - der står i en sarthvid, og stadig som en stor knop. Enormt flot som så, og med en udvikling, hvor den fuldt udsprunget minder lidt om en hybenrose.

Sådan ser en fodboldrose ud ifølge Austin Roser og David Beckham.

Mere guld til Danmark

I det ene hjørne finder vi et dansk islæt: Baugaarden, der er med på Chelsea for fjerde år i træk, for at vise deres særlige levende skulpturer af flettet pil.

Mette Braun - og Henirich i baggrunden - fra Baugaarden var med for fjerde år og tog guld igen...

Der er tryk på hos Heinrich og Mette Braun, der var lige ved ikke at tage med, men så alligevel ikke kunne lade være.

Og det gav også noget. For tredje år i streg, fik deres stand tildelt guldmedalje – så de danske haver har været flot repræsenteret i år.

Vi siger farvel med Mette Braun, der fortæller i videoen herunder:

VIDEO (på vej)

Haveselskabet vender dog frygteligt tilbage med mere fra Chelsea 2026 i den kommende tid på web - og naturligvis i Magasinet Haven nr. 5 2026.

Du kan også tage med til det GRATIS webinar, som vi afholder, hvor Brian Christensen fra Haveselskabets rådgivning fortæller om tips og tendenser fra Chelsea.

Tilmeld dig webinar om Chelsea 2026: