Video: Krens kanal begyndte som en voldgrav mod dræbersnegle
Kren Jacobsen har gravet, støbt og passet have ved Kongelunden på Amager i over 25 år. Hønsene har været en hel central del i udviklingen af haven, hvor det meste er foregået med håndkraft - herunder byggeriet af en 150 meter lang kanal. Hør Kren fortælle om haven og kanalen her i videoen, og læs mere i Magasinet HAVEN nr. 8, 2026.
Han har bygget 150 meter voldgrav som værn mod snegle
"Den oprindelige idé med kanalen var at lave en voldgrav mod snegle", fortæller Kren Jacobsen, der sidder på kanten af den 150 meter lange kanal, der omkranser hans køkkenhave, der ligger ved Kongelunden på Amager.
Da den blev bygget, var dræbersneglene begyndt at brede sig, og for at stoppe dem gik han og faren i gang med at bygge kanalen.
Første forsøg endte ikke så godt, så de gik i gang med at støbe kanalen i beton i stykker på syv meter ad gangen. Kren blandede betonen i hånden og fyldte den i formen, og når den var hærdet, skilte hans far formen ad og flyttede den syv meter videre.
"Det tog to somre", siger Kren.









