Sådan bestiller du en gødningsplan
Her kan du læse, hvordan du bestiller en gødningsplan gennem Haveselskabet. Jordprøver kan indsendes til os hvert år omkring november/december måned.
Jordprøver skal indsendes i efteråret, så får du din gødningsplan i foråret, når det er tid at gøde inden den nye havesæson. Jordprøverne sendes til jordbundsanalyse på et laboratorium, og derefter bliver der udarbejdet en konkret gødningsplan, som både tager afsæt i jorden i din have og det, du gerne vil dyrke.
Du skal være medlem af Haveselskabet for at kunne benytte vores medlemstilbud om at få en gødningsplan.
Meld dig ind i Haveselskabet
Har du spørgsmål?
Som medlem af Haveselskabet er du altid velkommen til at kontakte vores rådgivning, hvis du har spørgsmål om gødningsplanen eller noget andet i din have.
Du får en klar plan
Det koster 499 kr. at få en gødningsplan til fx køkkenhaven. For de penge får du ikke blot analyseret jorden for de vigtigste plantenæringsstoffer, du får en helt konkret plan, der fortæller præcis, hvor meget og hvilken slags gødning, du skal bruge, og hvor ofte du skal gøde.
Sådan gør du
Her får du den vejledning, som du skal følge, når du udtager og mærke de jordprøver, der skal bruges til gødningsplanen. Jordprøver kan indsendes hvert efterår.
Antal haveelementer
Du skal indsende én jordprøve og udfylde et prøveskema for hvert sted i haven - også kaldet haveelementer, du vil have undersøgt.
Det kan fx være fra følgende haveelementer:
(A) Have all-round (prøven udtages forskellige steder i haven)
(B) Køkkenhave
(C) Frugttræer og buske
(D) Græsplæne
(E) Roser
(F) Surbundsbed
(G) Drivhus
(H) Andet
Vigtigt! Bogstaverne skal bruges, når du mærker jordprøven.
Vi har et medlemsskab for alle – se dem her
Det skal du bruge
-
En ren spade
-
En ren spand
-
En ren håndskovl eller ske
-
Rene fryseplastposer (en for hvert haveelement)
-
Prøveskema, som downloades her på websiden