Et værn mod onde ånder

Misteltenen har en lang historie bag sig. Nogle siger, at den stammer fra den keltiske folketro, hvor den blev brugt som værn mod onde ånder. 

De keltiske præster – druiderne mente, at misteltenen var knyttet til nytårets komme og misteltenen skulle høstes under en bestemt månefase og skulle skæres med et gyldent segl. 

Oldtidens præster benyttede misteltenen som et frugtbarheds symbol og mente også, at den ville beskytte hjemmet mod onde magter. De hængte kviste af mistelten op i døråbningen. 

Balders bane

Andre igen hævder, at historien om misteltenen stammer fra den nordiske mytologi og et sagn om Odins hustru, Frigg, der fik alle levende væsner til at lov, at de ikke ville skade hendes søn Balder. 

Men hun glemte misteltenen, der voksede højt oppe i trækronerne, og Balder blev dræbt af en pil af mistelten.

Kysseri i victoriatiden

Misteltenen er en giftig plante – og derfor er det lidt underligt, at den nu er symbol på kys og kærlighed. 

Kyssetraditionen opstod formentlig i den sene middelader og var meget populær i det victorianske England i det 19. århundrede. Det meget kontrollerede og sippede samfund kunne på denne måde få en anledning til at kysse, når det nu var i fuld offentlighed.

Men hvorfor under mistentenen?

Og så tilbage til, hvorfor vi kysser under misteltenen. Det antages, at når den nu hang i døråbningen for at værne mod de onde ånder, så var det helt naturligt at kysse goddag under misteltenen i døråbningen. Skikken er så efterhånden rykket inden for på grund af troen på misteltenens gavnlige virkning på frugtbarheden. 

Giv et kys

I starten var det i Danmark kun på juleaften, man måtte kysse – og hvis pigen ikke blev kysset, skulle hun ikke regne med at blive gift det første år. Men vi siger god fornøjelse med at få kysset under misteltenen i hele julemåneden.