Månedens plante i april - Sibirisk tusindtop, 𝘚𝘰𝘳𝘣𝘢𝘳𝘪𝘢 𝘴𝘰𝘳𝘣𝘪𝘧𝘰𝘭𝘪𝘢 ’Sem’
Sibirisk tusindtop, 𝘚𝘰𝘳𝘣𝘢𝘳𝘪𝘢 𝘴𝘰𝘳𝘣𝘪𝘧𝘰𝘭𝘪𝘢 ’Sem’' er udvalgt af Haveselskabet som månedens plante i april 2026.
Mindre kompakt busk, 80-100 cm høj med finnet løv, meget tidligt udspring allerede i marts til april, spektakulær nyvækst med gullige, orange over i det lidt rødlige i foråret, hvide blomster i store endestillede toppe i juli til august. Om sommeren bliver løvet grønt. Senere på året varme efterårsfarver. Sorten ’Sem’ er laver og har mere kompakt vækst end selve arter, Sorbaria sorbifolia, der kan blive op til 3 m høj. Vandre let med rodskud.
Placering
Trives i næsten al slags jord, let tør til våd jord, alkalisk til sur jord. Meget tolerant over for tørre perioder. Sol til halvskygge.
Anvendelse
Solitært, i busketter eller som ø-bede i græsplænen, hvor rodskud let kan kontrolleres med plæneklipperen.
Klimavenlig fordi
kan tåle næsten alle vækstvilkår både med hensyn til jordbundsforhold og lysforhold. Meget robust og hårdfør.
Vidste du at…?
…? Sibirisk tusindtop, Sorbaria sorbifolia ’Sem’ er medlem af rosenfamilien ligesom rigtige mange andre slægter som bl.a. hindbær, jordbær, løvefod og selvfølgelig roser.
Månedens plante er udvalgt af Haveselskabet på baggrund af nomineringer fra medlemmer af Danske Planteskoler. Planten er nomineret af Gunnar Christensens Planteskole.
Spørg efter den i dit lokale havecenter, eller kig efter logoet med den grønne pokal.
Læs mere om plantens egenskaber lige her







