"Nej, hvor er din græsplæne bare grøn og flot! Hvad gør du for at holde den så grøn og frodig?" Sådan blev jeg spurgt af min nabo for et par år siden, og sandheden er, at min plæne ikke blot er en græsplæne, men en plæne bestående af græs, mos, ærenpris, bellis, mælkebøtter, kløver...og mange andre urter, jeg ikke kender navnet på, men som tilfører kulør, variation og slidstyrke. Min nabos græsplæne - ja det er en græsplæne uden mange urter, som bliver slået ofte, kalket, gødet, stukket, får fjernet mos med en plænelufter og så videre. Den er også grøn, blot på en anden måde. Min plæne passer til mig og min familie, min nabos græsplæne passer til ham og hans familie. For vi haveejere er jo forskellige, og det ses i vores haver. 

Langt græs. Foto: Flickr

Men hvordan får man en sund og stærk græsplæne? Og hvilke slags plæner er opnåelige? Det giver Haveselskabet dig forhåbentlig svar på i denne artikel.

Vi lægger vægt på 2 forskellige typer plæne: den ensartede plæne og den mere naturlige plæne.

1. Den ensartede græsplæne

Hvis du ønsker dig et ensartet, tæt, grønt og slidstærkt græstæppe uden mos, kløver og blomster, så må der gødning og masser af pleje til. Det gælder især, hvis du vælger at rive græsklippet sammen eller bruge græsopsamler og fjerne det afklippede græs fra plænen, for så fjerner du mange næringsstoffer. Som udgangspunkt skal du tilføre den samme mængde næringsstoffer, som du fjerner. 

Gødning

Man kan groft sagt dele gødning op i 2 typer: 

Kunstgødning, som også kaldes mineralsk gødning eller NPK-gødning.

Organisk gødning, fx husdyrgødning, kompost og fabriksfremstillet organisk gødning.

Til græsplæner er det mest praktisk at anvende NPK-gødning eller fabriksfremstillet organisk gødning i pilleform, da de 2 typer gødninge er lettest at sprede på plænen.

Husdyrgødning og kompost er ikke velegnet til formålet, for hvis plænens kvælstofbehov skal dækkes, må laget af gødning/kompost være så tykt, at det helt dækker græsset.

Mineralsk gødning, også kaldet NPK-gødning. Foto: Ukendt kilde

Organisk gødning i pilleform. Foto: Haveselskabet

Hvor meget gødning?

Jorden skal have et vist niveau af tilgængelige næringsstoffer, for at græsplanterne trives godt – hverken for lidt eller for meget.

For lidt gødning giver dårlig vækst, dårlig overvintring og hårdere konkurrence fra andre planter som mos og kløver. 

For meget gødning giver voldsom vækst, så plænen skal klippes meget tit. Får græsset for meget gødning for sent på året, kan det blive mere modtageligt for sygdomme som sneskimmel. Der vil også være risiko for udvaskning af kvælstof, hvis man gøder for meget, da græsset ikke kan optage al næringen. Udvaskning er - har vi gennem årtier erfaret - skidt for natur og miljø.

Kvælstof er vigtigst

Kvælstof (N) er det vigtigste næringsstof for græsplænen (og mange andre planter). Kvælstof udvaskes meget nemt fra jorden, og derfor mangler det ofte, og skal tilføres tit, men i små portioner, så man sikrer en jævn tilgængelighed for planterne.

Græsplæner skal som en grov tommelfingerregel have tilført 100 kg kvælstof pr. hektar pr. år. Det svarer til ca. 7 kg NPK-gødning (14-4-17) pr. 100 kvadratmeter pr. år. (14-4-17) betyder, at der er 14 % rent kvælstof (N) i posen, 4 % fosfor (P) og 17 % kalium (K).

Fosfor og kalium

Fosfor (F) og kalium (K) er også vigtige næringsstoffer for græsset. Især på sandjord kan det være nødvendigt at tilføre fosfor og kalium, da sandpartiklerne ikke kan fastholde næringssaltene på samme måde som lerpartikler. 

I haver på lerjord vil mangle på fosfor og kalium sjældent være et problem, da der normalt er ophobet både fosfor og kalium i jorden efter mange års gødskning. 

Få en gødningsplan

En jordprøve er et rigtig godt udgangspunkt, hvis du vil gøde dit græs rigtigt. Hvis du ikke ved, hvad plænen mangler, er det svært at gætte, hvad du skal gøde med. Der er jo ingen grund til at sprede fosfor og kalium, hvis der i forvejen er alt for meget i jorden. 

Som medlem af Haveselskabet kan du få lavet en skræddersyet gødningsplan til din have på baggrund af en jordanalyse.

Hvornår skal du gøde?

Gødningstidspunktet afhænger af, om du bruger kunstgødning eller organisk gødning.

Kunstgødning:

Hvis du gøder med kunstgødning er det vigtigt at dele den samlede mængde gødning op i flere portioner, som gives ad flere omgange, fx i april, maj og juni.

Kunstgødningen er letopløselig, og giver du  det hele på én gang, fx om foråret, vil planterne komme til at mangle kvælstof sidst på sæsonen. For store mængder kvælstof på én gang gavner ikke planterne, da der er grænser for, hvor meget de kan optage.

Organisk gødning: 

Hvis du gøder du med organiske gødning i pilleform, kan du give hele den årlige mængde gødning på én gang, fx i april. Den organiske gødning er langsomt nedbrydelig, og kvælstof og andre næringssalte vil blive frigivet over en lang periode.

Sen gødning

Det har vist sig, at græs overvintrer bedre, hvis det får lidt gødning i slutningen af september. Her det især kalium, der er vigtig. Ved at optage kalium vil græsplanterne få større modstandsdygtighed imod bl.a. sneskimmel. 

Du kan lettest regulere det, hvis du bruger kunstgødning, og i det tilfælde er proceduren således: Det du gør, hvis du vil efterårsgøde, er, at du giver lidt mindre gødning fra april til juni (ca.75 %). Den resterende mængde af den samlede gødningsmængde erstattes med en gødning med højt kalium-indhold, som gives i slutningen af september.

Denne håndholdte gødningsspreder kaldes også en tallerkenspreder. Foto: iStockphoto

Sådan gør du

Bring gødningen ud på et tidspunkt, hvor græsset er tørt, så gødningskornene kan falde helt ned til jorden, uden at klæbe fast til græsstråene. Hvis græsset er vådt, kan gødningen give planterne svidninger.

NPK-gødning eller organisk granuleret gødning er nemt at sprede.

Hæld gødningen i en spand, og gå baglæns frem og tilbage hen over plænen, mens du kaster håndfulde af gødning med et kraftigt armsving, så gødningen spredes mest muligt. Giv gerne for lidt til at starte med og gå hen over arealet flere gange. Specielle gødningsspredere - enten som vogn med en valse i bunden eller tallerkenspreder - fordeler gødningen mere jævnt, når man lige har fundet ud af at indstille dem, men den gode gamle håndmetode kan sagtens bruges til mindre plæner.

Er plænen stor, og er du i tvivl om, hvor langt gødningen rækker, så del portionen i 2 dele, og start med at sprede på halvdelen af plænen.

Vippevander. Foto: Pxhere

Er der ikke udsigt til regn, er det en fordel at vande efter spredningen, da gødningskuglerne skal opløses, før planterne får gavn af gødningen. Det gælder alt granuleret gødning, både NPK, organisk gødning og kalk.

Skal plænen have kalk?

Jordens surhedsgrad (pH-værdi) har stor betydning for, om næringsstofferne findes på en form, der er tilgængelig for planterne. Græs trives ved en pH-værdi på 6-7, mens mos trives ved lavere pH-værdier.

Mos er grønt hele året og kan være rigtig pænt at se på. Mos er svært at undgå under træer og langs hegn, fordi det klarer sig bedre i skygge og fugt end græs. Mos er ikke lige så slidstærk som græs og det kan give problemer, hvis du og din familie gerne vil bruge sin græsplæne aktivt, eller hvis du er interesseret i den ensartede græsplæne.

Det en god idé at rive græsplænen igennem for at fjerne mosset og give græsset mere luft. Det er også muligt at vertikalskære græsplænen. Vær opmærksom på, at man ved at arbejde med mosset samtidig er med til at sprede mosset. Hvert lille stykke mos er i stand til at starte en ny koloni.

Hvis pH er for lav, er det en god idé at hæve pH ved at kalke din plæne. Men hvis pH er omkring 6-7, skal du ikke kalke. Det er meget svært at sænke pH igen, hvis den først er blevet for høj. 

Før i tiden var det nødvendigt at kalke ofte for at modvirke den forsuring, som skete, fordi regnen var forurenet med saltsyre. Efter man er begyndt at rense røgen fra kraftværker, er behovet for kalkning ikke længere så stort. 

Vinterskader

Hvis der ligger sne i længere perioder gennem vinteren, kan plænen angribes af  sneskimmel. Det er en svamp, som efterlader plamager af dødt græs.

Hér er der døde områder i græsplænen på grund af sneskimmel. Foto: Magnus Gammelgaard

De plamager - eller huller - klares bedst ved først at rive hele plænen godt igennem og dernæst efterså og tilføre topdressing (kompost/sand eller jord), som fordeles i et tyndt lag over plænen. Hvis du kun eftersår og topdresser i de store huller og ikke resten af plænen, kan du risikere at få et uensartet græstæppe, og resultatet bliver en slags patchwork med pletter i forskellige grønne farver.

Sommerskader

Efter en lang sommer med varmt og tørt vejr kan græsplænen være vissen og have bare pletter, hvor græsplanter eller mosser er gået ud. Der er mange haveejere, der bliver bekymrede over det noget blandede udtryk, plænen giver dem, men giv ikke op, der er masser, du kan gøre.

Før du går i gang med at give plænen den helt store tur, skal du starte med at spørge dig selv, hvilken type plæne du ønsker dig. 

Hvis du god kan leve med en plæne, der ser lidt forpjusket ud et stykke tid endnu, kan du blot vælge at klippe græsset og glæde dig over de vilde urter, som nu får plads til at indfinde sig på de bare pletter.

Blomster i græsplænen giver masser af liv omkring dig. Foto: Niels Ole Dam

En homogen græsplæne uden ukrudt giver et helt andet udtryk. Foto: Ukendt kilde

Hvis du derimod ønsker dig en ensartet, grøn, ukrudtsfri plæne, så er det klogt at give plænen en skønhedskur med jævne mellemrum. Der er heldigvis metoder til at få repareret huller og andre tørkeskader, så plænen hurtigst muligt bliver ensartet igen.

Vent til græsset gror

Den visne plæne begynder at gro igen af sig selv, når der er kommet et godt regnskyl efter tørkeperioden. I de første uger skal plænen have ro til at komme sig, så der skal du helst lade den være. Men når græsset er begyndt at gro igen, og den visne plæne så småt begynder at grønnes, kan du gå i gang med at reparere på skaderne. 

Klip græsset kort

Start med at slå plænen, for det et er nemlig meget nemmere at komme til at rive, efterså og evt. topdresse, hvis græsset er helt kort. Det med at topdresse vender vi tilbage til længere nede i artiklen.

Riv det døde græs af

Giv plænen en ordentlig tur med riven, hvor du fjerner alt det døde græs og mos. Brug riven som en kam til at give plænen en grundig frisering. Det er fint, hvis du samtidig får revet lidt op i jorden, især på de steder, hvor der er bare pletter, som skal eftersås. Så vil græsfrøene nemmere kunne spire. 

En løvrive med tynde metaltænder kan bruges til formålet, men hvis du har en vertikalskærer eller kan låne/leje én, vil det gøre arbejdet meget nemmere. En vertikalskærer er netop beregnet til at fjerne mos og dødt græs. En almindelig rive med spidse, lange tænder kan også sagtens klare opgaven.

En løvrive af metal er god til lige at løfte det øverste lag og fjerne det værste af det døde i plænen. Foto: Max Pixel

En vertikalskærer har små knive, der gennemskærer de øverste centimeter af græsplænen og løsner græs og mos. Foto: iStockphoto

Topdres plænen (fyld hullerne ud)

Hvis plænen er meget ujævn eller hullet efter behandlingen, kan du topdresse den, men er den jævn nok, kan du springe dette over og gå direkte til at efterså. 

At topdresse betyder at lægge et lag topdressing ud på plænen og derefter fordele det ned i fordybningerne, så plænen bliver jævn igen. Det består af ganske almindelig muldjord og grus blandet i forholdet 1:1. Der kan også være iblandet kompost. Du kan købe topdressing i poser i et havecenter, ligesom du køber fx pottemuld, men skal du bruge store mængder, kan det hurtigt betale sig for dig at købe det i bigbags eller få det læsset af i løs vægt vejen af en vognmand.

Fordel jorden i små bunker på plænen med en trillebør og en skovl, og jævn det ud på plænen med bagsiden af en jernrive. Jo bredere rive, jo mere jævn bliver overfladen. 

Derefter kan du eventuelt tromle plænen med en havetromle eller gå plænen rundt med museskridt og stamp jorden fast med fødderne. Riv igen og stamp, indtil plænen føles jævn og stabil over det hele.

En helt gammeldags græstromle fungerer rigtig godt til formålet. Foto: iStockphoto

Vælg den rette græsblanding

Nu er plænen klar til at blive eftersået. Det er en god idé at vælge en græsblanding, der passer til plænen. Vælg fx en skyggeblanding, hvis plænen er helt eller delvist i skygge, og vælg en robust villablanding, hvis der skal spilles fodbold. Der findes også græsblandinger, der ikke laver udløbere, og som er gode at så langs bede, hvor man vil holde en veldefineret kant. 

Som udgangspunkt er der en sammenhæng imellem pris og kvalitet på græsblandinger. En dyr blanding har ofte mange forskellige græsarter og udvalgte sorter, som giver en tæt plæne, der kan klippes kort, og som har udløbere, der selv reparerer huller efter slid.

En græsblanding med mikrokløver forbliver grøn, selv når plænen mangler vand og gødning.

Græsfrø kan sås, indtil jordtemperaturen bliver for lav, oftest indtil midten eller slutningen af september. En god tommelfingerregel er, at jordtemperaturen skal være over 7 grader, hvis frøene skal spire.

Er det små arealer, der skal eftersås med græs, kan du strø frøene ud med hånden. Foto: iStockphoto

Drys frøen ud på den bare jord og riv igen med bagsiden af riven eller troml/tramp igen plænen. Det er vigtigt, at frøene har god jordkontakt og ikke tørrer ud. 

Hold jorden fugtig i spireperioden, der typisk er 2-3 uger. Det er bedst at vande lidt hver dag, hvis det ikke regner. Vand derefter jævnligt, indtil græsplanterne kan klare sig selv. Det tager 4-5 uger. 

Spirer af græs. Foto: iStockphoto

Klip nænsomt

Undlad så vidt muligt at klippe græsset de første 4-5 uger, og klip det derefter nænsomt, dvs. ikke for tæt/lavt og kun sjældent, indtil de nye planter er helt robuste efter 6-10 uger.

Især en rotorklipper kan blæse de spirende frø langt væk. En cylinderklipper er mere skånsom. Undgå også for meget trafik på plænen i denne periode. 

Glæd dig over din fine jævne, grønne græsplæne. 

En rotorklipper har to vandrette knive, der roterer hurtigt og skærer græsset over. Der er ofte et stort lufttryk under maskinens chassis. Foto: Haveselskabet

En cylinderklipper har knive, der roterer vertikalt. Foto: Lyngby Teknik

 2. Den mere naturlige plæne

En græsplæne behøver selvfølgelig ikke være helt ensartet, det er op til smag og behag. Hvis du er til det mere naturlige look, er arbejdet med plænen gennem sæsonen meget mindre end oven for skitseret.

Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at have en fin græsplæne uden at gøde overhovedet. Især hvis du undlader at fjerne græsafklippet fra plænen.