Sådan skaber du smukke bede med prydgræsser
Her får du havedesigner Marianne Follings tips til, hvordan du får et smukt og nemt bed med prydgræsser i din have.
Prydgræsser spiller en stor rolle i havedesigner Marianne Follings egen have. Hun bruger dem til at blødgøre udtrykket mellem de stive stauder, til at forlænge havens sæson ind i vinteren og til at give bedene bevægelse og liv.
Marianne er inspireret af den kendte hollandske havedesigner Piet Oudolf, hvis bøger og havedesign har været stærkt medvirkende til, at prydgræsserne spiller så stor en rolle i Mariannes have.