Georginer i krukke
Du kan starte dine georginer lidt tidligere ved at lægge dem i krukke et frostfrit sted i april. Vi viser, hvordan du gør.
For mange haveejere er georginer lidt et uberørt område, fordi de umiddelbart synes at være lidt besværlige at have med at gøre. Men du behøver jo ikke nødvendigvis have dem som stauder, der er mange, der kun har dem én sæson og dermed bruger dem som sommerblomster/enårige.
Hvis du vælger at kaste dig ud i georginerne, så kan du få startet sæsonen tidligere op ved at have dem i krukker et beskyttet sted fra tidligt forår.