Et nyplantet træ har brug for støtte. Både så det ikke blæser omkuld, men også for at fiksere rodklumpen, der ellers vil rokke frem og tilbage og hindre de nye rødder i at vokse ud i jorden. 

Ofte ser man opbindinger som er for høje. Det vigtige er at fiksere roden, og det gør man med en lav opbinding.

På videoen viser vi, hvordan et nyplantet træ får en god, lav opbinding til to pæle, og i artiklen herunder kan du læse mere om opbinding. Hvilke muligheder der er og hvilke materialer man skal bruge. 

Hvornår har et træ brug for støtte?

Små træer på under en meter har som regel ikke brug for støtte, men lidt højere træer, og træer med krone vil behøve en form for fiksering.

Især høje træer og også store buske, som står frit og udsat for vind, skal bindes op. Uden støtte vil rodklumpen stå og vrikke i plantehullet, og de små nye rødder vil blive ødelagt hver gang, det blæser, og det vil forsinke etableringen. 

Foto: Haveselskabet

Kommer vinden fra den samme side, vil planterne også få tendens til at hælde til den ene side og dermed vokse sig skæve. I værste fald kan de vælte helt omkuld. 

Opbinding til pæle

Den mest anvendte metode til at opbinde træer i haver er en lav opbinding til en eller to pæle. 

En enkelt pæl er nok til mindre træer, og hvis vinden normalt kommer fra samme side. I Danmark er det ofte fra vest, og pælen skal derfor placeres vest for træet. 

Det er vigtigt, at man husker en tyk afstandsklods af gummi, som placeres, så stammen ikke kan komme til at berører pælen, selv i blæst. Man ser tit sår på stammer, hvor pælen har stået og skrabet barken. Den type fysiske skader kan helt undgås, hvis man sætter to pæle overfor hinanden.

Sæt opbindingen lavt

Som en tommelfingerregel skal opbindingen højst sidde i 60 cm højde - eller ca. 1/3 oppe ad stammen. For små træer er det måske helt nede i 30-40 cm højde. 

Man skal huske, at formålet er at fiksere rodklumpen – og ikke at forhindre stammen i at bevæge sig. Stammen skal tværtimod kunne bevæge sig så frit som muligt, fordi det får træet til at danne styrkevæv, så det med tiden bliver mindre udsat for at vælte, når det blæser. 

Er stammen meget tynd i forhold til kronen, og er man nevøs for, at den kan knække, kan man de første to år have en højere opbinding, som man så korter ned til den halve højde efter to år. Men man skal dog huske på, at en tynd stamme hurtigere bliver stærk, når den har mulighed for at bevæge sig. 

Det skal du bruge

• 1-2 pæle, der er spidse i den ene ende, så de kan bankes i jorden. Små træer kan nøjes med pæle med en diameter på 5 cm, mens 7 cm er passende til større træer. Det er ikke nødvendig at bruge trykimprægnerede pæle, da de kun skal kunne holde i ca. 3 år.
   
• Brede seler af kunststof eller hessian - en smal rem vil have tendens til at gnave hul i stammen.
   
• Afstandsklodser af plast eller gummi. Der skal være hul i, så de passer til sikkerhedsselen. Sælges i havecentre.
   
• Papsøm, som er korte, galvaniserede søm med et stort, fladt hoved, som ikke smutter igennem remmen.

Kunststof eller hessian?

En almindelig sikkerhedssele af kunststof kan købes i ruller af 50 eller 100 meter i mange havecentre og på nettet. Nogen steder kan man også købe kortere stykker, eller man kan dele en rulle med naboerne. 

Foto: Haveselskabet

 

Man kan være heldig at finde lignende ruller af hessian. Hessian har den fordel, at det er et naturprodukt, som forgår af sig selv efter en kort årrække. Mens kunststof holder (næsten) evigt og skal afmonteres efter 3-4 år.

Sådan gør du

1. Sæt pælene 40-50 cm fra stammen, så de ikke beskadiger rodklumpen, når de bankes i, og så du mindsker risikoen for barkskader fra pælene. Hvis pælene pga. pladsmangel skal stå tættere på stammen, skal de bankes i, inden træet plantes, så man forsigtigt kan fordele rødderne rundt om pælene. 
    
2. Bank pælene i med en pælebanker, som vist i filmen. Den ødelægger ikke toppen af pælen, som hvis man banker med en hammer. Undgå at lave hul med et jordbor, da hullet ofte bliver for stort, så pælen står ustabilt.
    
3. Når du sætter remmen på, skal du passe på med at stramme den for meget omkring træets stamme. Den skal blot være så stram, at den forhindrer træet i at berøre pælene. Stammen bliver hurtigt tykkere, og en stram rem vil være til skade for træet.
    
4. Remmen slås fast i pælen med papsøm. Brug 4-5 søm pr. pæl, så remmen ikke krøller og ser slasket ud. Slå dem ikke helt i, men lad dem stikke ca. 1 mm ud, så du nemt kan nappe dem af med en knibtang, når remmen senere skal reguleres.
    
5. Når remmen er sat fast, skal den stump pæl, der rager op over opbindingen, saves af, da den kan skade træet.
    
6. Lad opbindingen sidde i 3-4 år, før du fjerner remme og pæle. Undgå at fjerne støtten om sommeren, når kronen er fuld af blade, der virker som et sejl i vinden. Vent hellere til sent efterår, når bladene er faldet af.     

Spænd træet fast med et jordanker

En anden meget effektiv måde at holde rodklumpen fast på er med et såkaldt jordanker. Jordankre bruges især professionelt og til større træer. 

Der findes forskellige typer i handlen. En type er udformet som en metalplade, der lægges i bunden af plantehullet. På metalplader monterer man 2-3 remme, som man spænder op omkring rodklumpen. 

Fordelene ved jordankre er, dels at de bliver dækket med jord, så man slipper for synet af de uskønne pæle. Og dels at der ingen remme er, som risikerer at lave barkskader på træstammen.

De meget høje og solide 3-pæls-opbindinger man ofte ser i byer og på offentlige arealer, er ikke kun sat på for at støtte træerne, men har ofte den funktion, at de forhindrer hærværk og trafikskader.