Storkenæb til tør sol, til skygge eller som bunddække
Der findes storkenæb, som passer til et hvert sted i haven, og flere af dem er gode bunddækkeplanter. Her får du nogle gode bud på, hvilke bunddækkende storkenæb, der passer hvor i haven.
Storkenæb, Geranium, er nogen af de nemmeste og mest taknemmelige stauder vi kan plante i vores have. De er elsket af mange på grund af deres kønne blomster, og den ofte lange blomstring der kan vare i månedsvis.
Har man ikke så meget haveerfaring, er storkenæb en af de stauder, man kan være sikker på at få succes med.