Stauder der kræver kulde for at spire
Nogle staudefrø skal igennem en kuldeperiode for at vågne af deres frøhvile. Her får du en oversigt over disse stauder og ekspertens tips til, hvordan du lykkes med at så dem. Hos Haveselskabet kalder vi de planter for kuldekimer.
Mange staudefrø spirer faktisk villigt, hvis de sås ligesom sommerblomster, når jorden er varmet op i foråret. Men nogle staudefrø kræver en kuldebehandling for at komme i gang. Disse stauder bliver nogle steder kaldt kuldekimer.
Her får du Martin Jensens vejledning i, hvordan du sår de kuldekrævende staudefrø. Martin Jensen er seniorforsker og ekspert i frø på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.
Væk stauderne af deres tornerosesøvn
Nøglen til at lykkes med disse stauder er kuldebehandling, og det består i at føre frøene sikkert igennem en periode med kulde og fugt - ligesom frøene ville opleve i naturen i vinterhalvåret.
For de fleste arter er kuldebehandlingen optimal ved 2-5 °C, men den fungerer også mellem 1 og 7 °C. Det er vigtigt, at frøene samtidig holdes fugtige. Det er altså ikke nok, at du har haft dine tørre frø liggende i køleskabet i en konvolut, for der skal både kulde og konstant fugt til i en periode på uger til måneder. Helt op til 3-4 måneder for de frø, der sover den dybeste tornerosesøvn, fx engkabbeleje.
Skema over stauder, der kræver kulde for at spire
Martin Jensen har på Haveselskabets opfordring samlet en liste over stauder, du selv kan så, men som bl.a. kræver kulde for at spire.
Han har fundet i alt 60 arter af stauder, som kan dyrkes i Danmark. Det drejer sig bl.a. om disse almindelige arter:
- Almindelig stjerneskærm, Astrantia major
- Fredløs, Lysimachia vulgaris
- Høstfloks, Phlox paniculata
- Iris, Iris germanica og Iris sibirica
- Julerose, Helleborus niger
- Lodden løvefod, Alchemilla mollis
- Lungeurt, Pulmonaria officinalis
- Påskeklokke, Helleborus orientalis
- Sankthansurt, Sedum telephium
- Smalbladet purpursolhat, Echinacea angustifolia
- Stormhat, Aconitum napellus
- Torskemund, Linaria purpurea
- Ungarsk akantus, Acanthus hungaricus
Resten af artiklen er kun for medlemmer. Hvis du logger ind kan du blive klogere på, hvordan du gør med de kuldekrævende stauder. Er du allerede logget ind – så god fornøjelse med den videre læsning.