Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Haverejse til Bornholm

På denne haverejse skal vi opleve en række af Bornholms mest stemningsfulde haver.

Arrangeret af Haveselskabet Lyngby‑Taarbæk.

Bornholm er en ø fuld af kontraster – fra dramatiske klipper til bløde sandstrande, fra frodige haver til rå natur. Øen rummer en lang tradition for smukke haver, og overalt finder man små og store grønne perler skabt af passionerede havefolk.

På denne haverejse skal vi opleve en række af Bornholms mest stemningsfulde haver – guidet af engagerede haveentusiaster og professionelle anlægsgartnere.

Program

Fredag den 6. august

Enghøj Staudehave

En farveafstemt og stemningsfuld have inspireret af den engelske Cottage Garden-stil. Haven har siden 2004 været en af Bornholms mest elskede staudehaver, skabt af Anne‑Mette og Michael. Overalt mærker man glæden ved planter og sans for detaljer. Anlægsgartner Frank Kirkegård udgav i 2025 en bog om haven ” En cottage garden på Bornholm”. Se mere på: https://www.enghojstaudehave.dk/

Sommerlunden i Nexø

Et fortryllende univers med store sandskulpturer placeret i et nyanlagt grusbed. Her finder vi også et tropisk sommerfuglehus fyldt med eksotiske planter. Anlægsgartner Jonatan Bengta Schmidt fortæller om arbejdet med det store grusbed, som han har udviklet gennem tre år. Vi får en guidet rundtur og præsenteres for planter, der trives særligt godt i grus.

 

Indkvartering og middag – Hotel Friheden, Sandkås

Hotellet ligger direkte ved en af Nordbornholms få sandstrande – perfekt til en aftendukkert i Østersøen. Der er også mulighed for en lille vandretur til et nærliggende stenbrud eller en tur ad den smukke kyststi mod Allinge.

 

Lørdag den 7. august

Efter morgenbuffet på hotellet kører vi til:

Kræmmerhuset

Anina Kofod har skabt en eventyrlig besøgshave på 7.000 m² med hyggelige haverum, en stor dam, stensætninger, pergolaer, roser, staudebede og et japansk tehus. Anina er også keramiker, og ved Kræmmerhuset finder vi en butik med håndlavet kunsthåndværk i naturmaterialer, unikakeramik, glas, uldstrik, jernkunst, patchwork og stemningsfulde ting til haven. Se mere på: https://www.kraemmerhuset.com/

 

Bülows Klippehave, Allinge

Susan og Jesper Bülow har skabt en imponerende klippehave, der rejser sig fire meter op ad klippesiden. Hvert klippefremspring er udnyttet til bede med stor variation af planter, græsser og buske – og højt oppe i haven ligger en lille dam.

Frokost – Nordbornholms Røgeri

Røgeriet ligger helt ud til vandet med fri udsigt over Østersøen.

Her nyder vi Bornholms største fiskebuffet – og en isbar med fri adgang.

Lørdag eftermiddag – vælg mellem tre oplevelser

  1. Oluf Høst Museet med rundvisning i museets klippehave ved havearkitekt Frank Kirkegaard.
  2. Bornholms Kunstmuseum. Oplev museets udstillinger og den ikoniske arkitektur.

Læs om udstillingerne på hjemmesiden.

Gudhjem på egen hånd Tid til at udforske byen, havnen, butikkerne og den særlige Gudhjem‑stemning.

Helligdomsklipperne

Vi besøger det storslåede naturområde og går en tur ad den snoede sti med udsigt til de dramatiske klippeformationer.

 

Middag – Hotel Friheden

Aftenen byder på samme muligheder som dagen før – en badetur, en vandretur eller blot afslapning.

 

Søndag den 8. august

Solhøj Have, Sandkås

Gitte og Lars Goldschmidt har siden 2005 formet en 33.000 m² stor parklignende have med mange stenskulpturer, som Lars selv har skabt.

 

Stordalen – den skjulte sprækkedal

Vi går ca. 900 meter gennem den smukke sprækkedal til næste have.

 

Sommerhushave i Sandkås

Bente og Anders Torp Gundersen har udnyttet en skrånende sommerhusgrund til en frodig have med stauder, blomster, frugttræer og bærbuske. I 2025 blev et stort grusbed etableret, hvor der eksperimenteres med planter, der trives under disse forhold.

 

Frokost – Melsted Badehotel

Et klassisk badehotel med Bornholms måske smukkeste beliggenhed – direkte ved Melsted Strand med hvid sandstrand, badebro og fredet natur. Hotellet er nænsomt renoveret i en stil, hvor klassisk badehotelstemning møder nordisk minimalisme.

 

Baltic Sea Glass

Besøg i et af Europas mest anerkendte glaspusterier med både brugsglas og unika i verdensklasse.

 

Lilly og John Hansens Have, Muleby

En stor og frodig villahave med fokus på selvforsyning af grøntsager gennem sommeren.

Et nyt orangeri forventes færdigt i 2026.

 

Hjemrejse

På hjemturen nyder vi Bornholmerfærgens store buffet.

Praktiske oplysninger

Afgang:

Fredag den 6. august, kl. 8.00, Lyngby Station, Jernbanepladsen 1 B, ved JKE Køkken og bad.

Opsamling i Københavns Lufthavn kl. 8.45, terminal 3, hvor turist busser har stoppested, Kastrup Tværvej D3. Haverejsen er en bustur og vi har bussen til rådighed under hele turen.

Hjemkomst:

Søndag den 8. august, kl. ca. 19.30 i Københavns Lufthavn og Lyngby Station kl. 20.00.

 

Pris:

3.730 kr. for medlemmer af haveselskabet.

3.930 kr. for ikke medlemmer af haveselskabet

Tillæg for enkeltværelse: 400 kr.

 

Inkluderet i prisen:

– 2 overnatninger på Hotel Friheden

– Alle måltider

– Entré og rundvisninger

Drikkevarer er ikke inkluderet.

Tilmelding

Send en mail til anders@torpgundersen.dk med navn(e), hvis du/I ønsker at deltage i haverejsen. Herefter modtager du yderligere information.

Vi forventer stor interesse og anbefaler hurtig tilmelding.

 

Rejseledere: Bente og Anders Torp Gundersen

Kontakt Anders på 29724687 ved spørgsmål.


Find arrangement

Lyngby Station, Jernbanepladsen 1 B, ved JKE Køkken og bad, 2800 Lyngby - | Åben i Google Maps

;