fbpx Landbohave og cottagehave – hvad er forskellen? | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Landbohave
Både den danske landbohave, som vi ser et eksempel på her, og den engelske cottagehave emmer af gammeldags romantik. Blomster er et vigtigt element i begge havestilarter. Foto: Keld Slot
Artikel for alle

Landbohave og cottagehave – hvad er forskellen?

En landbohave og en cottagehave har en del fælles træk, men det er ikke helt det samme. Her kan du læse om forskellene.
Kjeld Slot - 
30. april 2015

Den danske landbohave og den engelske cottagehave har det til fælles, at de begge stammer fra landet, og emmer af romantik og ”gode gamle dage”. 

De to havestilarter har dog hver sit udgangspunkt:

Kort fortalt er den danske landbohave inspireret af havestilen på de danske herregårdens og større gårde, som er blevet omsat og oversat til mindre skala i bøndernes og husmændendes langt mindre haver – altså en slags top down effekt.

Omvendt var det med cottagehavestilen, som stammer fra England. Her lod det engelske borgerskab sig inspirere af havestilen ved de små idylliske huse (cottages) på landet, og omsatte stilen til deres langt større landsteder – altså en slags bottom up effekt.

Her kan du læse mere om de elementer og karaktertræk, som kendetegner hhv. landbohaven og cottagehaven.

Landbohaven – et kort rids

Den danske landbohaves æstetiske påvirkning har afsæt i havestilen i de nærliggende herregårdsanlæg, større godser, storgårde og præstegårdshaver, som fandtes på landet i Danmark. 

Stilen i de store haver blev efterlignet af bønder og husmænd i deres langt mindre haver, og her satte landbohavernes mindre omfang, ejerens pengepung og ambitionsniveauet deres præg på udviklingen af den særlige landbohavestil.

For eksempel blev herregårdshavens knasende grusgange, til bugtende revne jordstier i landbohaven. Alléen op til godset blev genfortalt med to stynede træer ved hoveddøren til stuehuset og et stort prægtigt træ blev plantet midt på gårdspladsen. 

Præstegårdens omfangsrige frugt- og køkkenhave blev transformeret ned i det lille husmandssteds abildgård og urtegård. I mange år fungerede de med et par æbletræer iført høns, gæs og pinseliljer.

Landbohave. Fotograf: Keld Slot

Otte klassiske elementer i landbohaven

  1. Alléen med to rækker træer langs indkørslen til gården.
  2. Det levende hegn omkring haven, som skaber gode læforhold for landbohavens planter. 
  3. Værnetræet på gårdspladsen – et stort, stærkt træ midt på gårdspladsen som værn mod onde ånder, lynnedslag, beskyttelse mod solens stråler og værn mod turbulente vinde.
  4. Køkkenhaven bagerst i haven ofte afgrænset af en klippet hæk eller en række frugtbuske, så vinterens bare bede sløres en tand set fra stuehusets vinduer.
  5. Det levende lysthus med fritvoksende syrener i en stor cirkel, eller med linde- eller bøgetræer klippet i en præcis form. 
  6. Frugtlunden med ét eller to store æbletræer på kraftig grundstamme.
  7. Blomsterhaven typisk med én af hver art, og hvor formen på bedet understreges med en række tagetes, morgenfruer eller knoldbegonier som kantplanter. 
  8. Det fine rosenbed med korsgange foran stuehusets vinduer.

I Haven 5, maj 2015, finder du et stort tema om den danske landbohave, hvor du kan læse om karaktertræk, klassiske elementer, typiske planter og se en reportage fra en skøn landbohave.

Cottagehaven – et kort rids

Cottagehaven var oprindeligt arbejdernes opfindelse. De mindre bemidledes mulighed for at forene havens pryd og nytte i en naturlig, afslappet stil. Oprindeligt havde cottagehavestilen større vægt på nytte end pryd.

Op igennem 1800-tallet vandt corttagehavestilen stor anseelse i borgerskabets større haver, og den blev et modefænomen orkestreret af kendte engelske havepersonligheder som fx George William Johnson, William Robinson, Gertrude Jekyll og senere igen Vita Sacville-West. 

Cottagehave ved engelske The Manor House, Upton Grey - Fotograf: Gapphotos / Abigail Rex

Seks klassiske karaktertræk ved cottagehaven:

  1. Cottagehavestilen er naturlig, uformel og uhøjtidelig. Planterne har en naturlig vilter frodighed, som er sat i en skøn kompositorisk harmoni.
  2. Små porte og låger leder den besøgende gennem små fortættede haverum med smalle stier – en intim oplevelse mellem menneske og planter.
  3. Klatreplanterne smyger sig på dekorativ vis op ad vægge, espalierer og portlåger.
  4. Havens planter er en blanding af pryd- og nytteplanter som frugt, køkkenurter og krydderurter, hvor prydplanterne udfylder pladsen imellem nytteplanterne. 
  5. Havens planter består både af hårdføre etårige og flerårige stauder og urter, som er plantet så tæt, at planterne næsten presser hinanden frem og må kæmpe om pladsen. 
  6. Der benyttes lokale materialer til indhegninger, bygninger, belægninger mm. - gerne fremstillet ud fra lokale håndværkstraditioner.
 
Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.