Foredrag med havedesigner Anna Ribo
Anna deler ud af sin erfaring af design fra små byhaver til større landsteder til at tale om, at se haven med nye øjne.
I dette foredrag kigger vi på ideer til fornyelse af haven. Anna bruger sin erfaring som havedesigner fra små byhaver til større landsteder til at tale om, at se haven med nye øjne. Vi kigger på små og større forbedringer, lidt insider fiduser og måder at gøre haven interessant, også om vinteren. Vi kommer også ind at bruge løgplanter og klatreplanter effektivt og meget andet.
Anna er dansk, men arbejder og bor i sydøst England. Hun vil også komme ind på hvordan det er at arbejde med planter og haver baseret i smørhullet mellem Great Dixter, Sissinghurst og mange andre haver. Hun var chef gartner for Long Barn, Vita Sackville-Wests første engelske have før Sissinghurst men specialiserer sig nu i beplantning og underviser i tegning og plante design bl.a for The Society of Garden designers.
Der er kaffe, te og kage i pausen.







