Beskæring af frugttræer, træer og buske
Kom og lær hvordan du skal beskære dine frugttræer, træer og buske bedst muligt ved Havlykke Planteskole.
Carl Magnus og Peter fra Havlykke Planteskole vil komme og fortælle om beskæring af frugttræer, andre træer og buske. De kommer og viser, hvordan man skal beskære sine frugttræer. De kommer blandt andet ind på disse emner:
- Hvor og hvordan skal der skæres og hvorfor?
- Hvorfor kommer der vanris?
- Hvorfor dør der pludselig grene i et træ?
- Hvornår er det bedst at beskære?
Der kan opstå mange spørgsmål og tvivl når man som haveejer står med et træ, der af den ene eller anden grund trænger til at blive beskåret.
Carl Magnus vil vejlede og forklare, hvordan han med hans mangeårige erfaring vil anbefale at skære for at opnå et pænt træ, større og bedre frugtsætning, den rette form og fylde på busken mv. Lise og Vagn lægger træer og buske til, som de selv har forsøgt at beskære efter bedste evne.
Der vil være kaffe, te og kage i løbet af aftenen.




